HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

37 år i Københavns kommunes tjeneste

med hensyn til realiteterne havde givet mig så frie hænder med hensyn

til formen. Det forekom mig, at det nogenlunde var lykkedes at til

vejebringe en saglig redegørelse for disse vanskelige spørgsmål og at

præcisere de forskellige partiers standpunkter uden agitatorisk tilskæ

ring og uden at urigtige eller misforståede talstørrelser blev brugt til at

kyle i hovedet på modparten. At de konservative derigennem på en

forholdsvis nem måde fik samlet en række forslag, der kunne bruges i

det politiske arbejde og som markerede deres hidtil noget tilslørede

forskel fra de andre, det var noget, der fulgte af arbejdsmåden, og som

et mindretal efter min opfattelse altid kan kræve af den embedsmæs-

sige medhjælp.

I underudvalget angående regnskabsproblemerne var det de herrer

Hassing Jørgensen og Schaarups forslag, der dannede grundlag for

forhandlingerne. Det var vigtige spørgsmål, og arbejdet interesserede

mig i høj grad. Ganske særlig gjaldt det naturligvis et af forslagene,

som jeg havde et vist personligt forhold til, nemlig et forslag om hen

læggelse til en pensionsfond.

Jeg har foran fortalt om mine undersøgelser vedrørende pensions

udgiftens stigning og mit forslag om oprettelse af en pensionsfond. Det

var medvirkende til nedsættelsen i 1915 af det fællesudvalg, som efter

hånden kom til at arbejde med hele den store sag om lønreformen i

1919 og personalevedtægten af 31/3 1920. Herunder gled spørgsmålet

om en pensionsfond ganske ud; men derfor var det ikke glemt. Flere af

fællesudvalgets medlemmer var også medlemmer af budgetudvalget,

b l.a . P. J. Pedersen. På foranledning af ham tog budgetudvalget for

1920/21 sagen op og foreslog og fik gennemført en ordning, hvorefter

pensionsudgifterne (incl. tillægene) fremtidig skulle afholdes af en

pensionsfond, til hvilken driftbudgettet skulle foretage en række hen

læggelser, der tilsammen beløb sig til mere end pensionsudgiften, såle

des at fonden årlig ville vokse. De overskydende beløb, der således

fremkom, kunne bruges til kommunens anlægsarbejder, så kommu

nen i tilsvarende omfang slap for at låne hos fremmede og i stedet for

lånte hos sin egen pensionsfond.

Dette var et skridt i retning af det, jeg ønskede; men det var ikke til

strækkeligt. Således som henlæggelserne blev beregnede, ville udvik

lingen i løbet af få år føre til, at de blev mindre end pensionsudgiften.

157