155 / 199
37 år i Københavns kommunes tjeneste
stilledes en hel række regnskabsmæssige forslag og desuden forslag
om, at der af hensyn til nødvendigheden af at tilvejebringe yderligere
indtægter og formindskelse af udgifterne skulle nedsættes et udvalg
af repræsentanter for magistraten, borgerrepræsentationen og de
ledende embedsmænd. Med udgangspunkt heri vedtog kommunal
bestyrelsen i efteråret 1921 at nedsætte en stor kommission, der både
skulle behandle regnskabsproblemerne og virke som sparekommission.
»Kommissionen af November 1921« fordelte arbejdet på 7 under
udvalg. Til at undersøge sparemuligheder rundt omkring i de forskel
lige institutioner og kontorer blev der nedsat 5 specielle underudvalg,
et for hver magistratsafdeling med vedkommende borgmester som for
mand. Med borgmester Jensen som formand blev desuden nedsat 2
almindelige underudvalg. Det ene skulle behandle alle spørgsmål om
personalevilkår; da personaleudgifterne udgjorde næsten halvdelen af
kommunens årlige driftsudgifter, måtte undersøgelsen af dem blive et
hovedpunkt i sparekommissionens arbejde, og denne undersøgelse
måtte foretages under et for alle 5 afdelinger. Det andet udvalg skulle
behandle de regnskabsmæssige forslag, som Hassing Jørgensen og
Schaarup havde fremsat.
For disse to almindelige underudvalg blev jeg sekretær. At jeg blev
det for udvalget om personaleforhold var nærmest en selvfølge. Det
regnskabsmæssige var derimod ikke mit egentlige fag; men Schaarup
var nu direktør og desuden kommissionsmedlem, og borgmester Jen
sen mente ikke at have nogen anden til at være sekretær her, og han
bad derfor mig om også at overtage dette hverv; det gjorde jeg så.
I underudvalget angående personalevilkårene var der i høj grad in
teresse for spørgsmålet, om man ikke kunne gøre noget alvorligt for at
modarbejde formodede tilbøjeligheder hos tjenestemændene til over
drevne sygefraværeiser og for tidlige pensioneringer. Det havde alle
rede beskæftiget det fællesudvalg, der udarbejdede forslaget til per
sonalevedtægten af 1920; for pensionernes vedkommende blev resul
tatet, at der i vedtægten blev indsat en bestemmelse om oprettelse af
et af læger bestående pensioneringsråd, der skulle udtale sig om alle
ansøgninger om afsked på grund af svagelighed eller tilskadekomst;
for sygefraværeiser blev det overladt til magistraten at fastsætte kon
trolregler i et regulativ, og i dette regulativ kom kontrollen ligeledes til
153