150 / 199
forslag til en tjenestemandslov, ja før denne kommission var nedsat,
forstået, at personalereglerne måtte codificeres, og udarbejdet detalje
ret forslag dertil. Nu var dette forslag lagt til side og et helt andet for
slag blevet gennemført. Meget dybtfølt var min skuffelse dog ikke.
Dertil havde der været alt for mange personlige glæder og opmuntrin
ger under det lange arbejde med denne sag, som for øvrigt ikke var
afsluttet med tilvejebringelsen af vedtægt af 31/3 1920, idet denne
måtte suppleres med en række regulativer.
Men det, som tjenestemændenes og offentlighedens interesse særlig
samlede sig om i denne tid, var selve lønordningen. For statens ved
kommende vidste man nu, hvorledes ordningen ville blive; men her
ønskede kommunens fællesudvalg ikke at følge staten så nøje som med
hensyn til de øvrige tjenestemandsvilkår. Staten delte lønnen i egentlig
løn og tre almindelige tillæg, nemlig konjunkturtillæg, stedtillæg og
dyrtidstillæg; fællesudvalget nøjedes med at dele i løn og dyrtidstil
læg, hvilket sidste man helt lod følge statens regler. Staten indførte
ligeløn for mænd og kvinder ved samme arbejde; inden for fælles
udvalget var der meget delte meninger om, hvad der var rigtigt i dette
spørgsmål, men alle var enige om, at når staten havde knæsat ligeløn
nen, måtte kommunen følge efter. Staten havde en meget stor mængde
forskellige lønklasser; kommunen havde meget færre, og fællesudval
get ville ikke ændre på dette punkt. Endelig var der spørgsmålet om
hele lønniveauet; kommunen havde hidtil på adskillige områder ligget
noget højere end staten, og det samme var tilfældet med fællesudval
gets første forslag i forhold til det fra statens lønningskommission
fremsatte forslag. Ingen af disse forslag blev imidlertid gennemført
uforandret. Arbejderlønningerne i det private erhverv var i stadig
stigning, og under hensyn hertil blev der i sommeren 1919 gennemført
en betydelig lønforhøjelse for kommunens lønarbejdere. For kom
munens tjenestemænd blev de af fællesudvalget først foreslåede satser
herefter uholdbare, og da desuden statens lønningskommissions for
slag under behandlingen i rigsdagen blev forhøjet med ca. 500 kr. på
alle grader, fulgte fællesudvalget efter og forhøjede ligeledes sit for
slag med gennemsnitlig 500 kr.
Det således ændrede forslag blev vedtaget med gyldighed fra 1/10
1919. Som det fremgår af skildringen af dets tilblivelse, kom det til at
Vilhelm Jespersen
148