152 / 199
mange, hvor eksamensresultatet og dygtighed i den efterfølgende livs
gerning ikke stemmer med hinanden; men når talen er om et gennem
snit, ligger der dog en ikke dårlig vejledning i eksamenskaraktererne.
Undersøgelsens resultat var derfor noget foruroligende. Men statens
system med formiddagsstillinger var ikke tillokkende, og noget tilsva
rende til skattedirektoratets honorarlønnede aften-ligningsarbejde
kunne ikke etableres andre steder, så der kom ikke meget ud af min
undersøgelse ud over, at jeg og de få, jeg viste den til, fik vor viden
forøget og bestyrkedes i den overbevisning, at i alt fald på dette om
råde var det, når alle forhold blev taget i betragtning, ikke kommu
nen, der gav personalet de mest tillokkende vilkår.
På et andet område, nemlig for de kørende tjenestemænd, besør
gede organisationerne selv fremskaffelsen af udtømmende oplysnin
ger. Der udbrød formelig krig i »Socialdemokraterne spalter imellem
sporvejstjenestemændenes og statsbanetjenestemændenes organisatio
ner om, hvilken af parterne der havde de bedste eller dårligste vilkår i
hovedstadens nærtrafik. Krigen rasede i nogen tid med fremdragelse
af alle åbenbare og skjulte fordele på modpartens side, indtil redak
tionen fandt det betimeligt at lukke af for yderligere indlæg. For mig
var der ingen tvivl om, at det heller ikke her var kommunen, der - når
alt blev taget i betragtning - kom med overbud, og samme mening
havde daværende borgerrepræsentant, portør ved statsbanerne O.
Andersen, den senere borgmester. Han kom til mig og spurgte, om jeg
ikke kunne tale med den nylig udnævnte formand for statens lønnings
råd K. H. Kofoed og gøre ham opmærksom på de vanskeligheder, som
sammenligningen af vilkårene voldte i sporvejene; det skulle være
ganske uofficielt og for min egen regning. Jeg kendte ikke dengang
K. H. Kofoed, men det var meget rimeligt, at jeg som kommunens løn
ningsmand gjorde ham en visit, og ved den kunne jeg så en passant
bringe sagen på bane. Det gjorde jeg, men det kom der ikke noget ud
af. Ja visitten som visit betragtet blev meget vel modtaget, men al tale
om, at statens lønpolitik kunne volde kommunen vanskeligheder, blev
pure afvist som indiskutabelt.
Havde jeg dengang vidst, at K. H. Kofoed i sommeren 1919 havde
været hos borgmester Jensen i et tilsvarende, men modsat ærinde, men
uden at opnå resultat, havde jeg ikke indladt mig på sagen. Men det
fik jeg først senere at vide. Da K. H. Kofoed engang længe efter borg
Vilhelm Jespersen
150