144 / 237
142
Finn Askgaard
magnaterne Klingenberg og Marselis i Hamborg, og deri
oplystes endvidere, at Ebersteins regiment var blevet over
faldet og afvæbnet i Hertugdømmerne.89
D isse overrumplende nyheder modtog Charisius i Am
sterdam d. 15. aug., hvor han da tilfældigt opholdt sig.
Han gik straks op på rådhuset og bad byrådet om hjælp,
idet han tilføjede, at »derved deres egne høje interesser
mainteneres (beskyttes) kunne«. Rådet frygtede imidler
tid, at det allerede var for sent, men det henviste ham til
Jan de W itt. For at møde de W itt måtte Charisius ile til
Haag, hvor han traf den mægtige mand endnu samme dag.
Denne indkaldte øjeblikkeligt Generalstaterne til møde,,
og Charisius og Rosenvinge indgav på stedet en memorial
om sagen. De bad heri Generalstaterne om hurtigst at an
befale de forskellige provinsadmiraliteter at samle og ud
ruste skibe, og de foreslog den højeste lovlige udenlands
hjælp til Danmark, nemlig 1 m illion gylden.90
Endnu samme dag, d. 15. aug., besluttede Generalsta
terne, at alt skulle forberedes til en storstilet hjæ lpeak
tion. Alle var nem lig »meget perplekse« over, hvad der var
sket.91 Admiraliteterne skulle opfordres til at klargøre nye
skibe, og de udsendte flåder ved Portugal og i Biscayen
skulle hjemkaldes. De skulle komme »ufortøvet under
landet«, som Charisius udtrykte det. Den ønskede m illion
ville man forsøge at få fordelt på provinserne Holland og
Friesland, ligesom alle officerer i hæren skulle kaldes til
deres garnisoner.92 Hermed var dog intet endeligt afgjort,
idet de enkelte provinser først skulle overveje deres stil
ling til sagen.
Vigtigst var her den mægtige provins, Hollands, stilling.
Allerede d. 18. aug. trådte de hollandske stater (o: rege
ringsråder) sammen »med stor iver og animositet helt vel
af deres principaler instruerede«. Da de tilmed udviste
»megen god inklination« overfor de rejste danske krav,9a
så kan det ikke overraske, at sagen behandledes velvilligt