145 / 237
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København
1 4 3
på det afgørende møde d. 20. aug. Man tiltrådte her det
konkrete forslag, som et udvalg havde formuleret, at der
skulle ydes hjælp efter traktaterne af 1649 og 1657. Det
ville ifølge resolutionen sige, at der »sporenstregs« ville
blive sendt en hjælp på 6.000 mand til fods. Folkene skulle
transporteres til Danmark på »en anseelig orlogsflåde«
under kommando af admiral Obdam. Man besluttede yder
ligere, at skibene skulle overbemandes med matroser, så
ledes at nogle kunne afgives til den danske flåde, som
derved hurtigt kunne udrustes.91 Den følgende dag vedtog
de hollandske stater yderligere, at der af provinsen Hol
land skulle foretages indkøb af levnedsmidler til fæst
ningerne Gliickstadt, Krempe og Rendsborg, til et samlet
beløb af 10.000 rigsdaler. Desuden skulle der sendes
20.000 rigsdaler i »bar guld«; beløbene skulle afkortes den
hollandske gæld til Danmark fra krigen 1652-54.95
Lørdag d. 21. aug. blev en afgørende dag for Danmark.
Generalstaterne tiltrådte nemlig allerede da principielt den
hollandske provinsresolution fra forrige dag.96 Det viste
sig dog nogle dage efter, at man kun agtede at sende 2.200
mand fodfolk af sted med det samme, medens resten måtte
følge senere.97 Så snart Charisius fik meddelelsen herom d.
28. aug., sendte han en ung adelsmand, Rodsten, til det
belejrede København med nyheden, byen til opmuntring.98
Det var ingen let opgave for den unge mand, men han be
stod prøven med glans. D. 1. okt. stod han i byen til alles
forbløffelse og glæde. Et samtidigt nyhedsblad fortæller,
at »han gik i land nær Helsingør, klædte sig i en bondedragt
og slap i den forklædning ind i byen«. Dermed blev man
helt sikker på, at der ville komme hjælp fra Holland, hvad
der naturligvis virkede kolossalt opmuntrende på de inde
sluttede. Da Rodsten var blevet forsinket så meget, havde
han fået flere breve eftersendt. Det nyeste var fra Cha
risius og dateret d. 24. sept. »Det blev læst op for det sam
lede hof«, slutter beretningen.99