149 / 237
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København
1 4 7
gøres i admiralens krigsråd, til landets og flådens bed-
ste.107
Nogle uger senere kom der en tilføjelse til Obdams op
rindelige instruks. Den var foranlediget af den mellemlig
gende udvikling, idet brandenburgske og kejserlige trop
per var trængt op i Hertugdømmerne, hvorfra de havde
fordrevet svenskerne. D. 9. okt. fik han derfor ordre til at
hindre, at svenske tropper på Sjælland sattes over til Jyl
land for at gå mod de allierede. Modsat skulle Obdam gøre
alt for at iværksætte landgang af allierede tropper, hvor
det kunne ønskes, når blot Frederik IIFs billigelse forelå.
Han skulle også med flåden støtte evt. allierede belejringer
af havnebyer i Østersøen.108
Kommandoen over soldaterne tildeltes den erfarne
oberst Piichler, der af Charisius karakteriseredes som en
»gammel hel god soldat«. Han fik sin instruks allerede d.
2. sept. 58. Han skulle ifølge den forhandle med Obdam
om fordelingen af hans 38 kompagnier på skibene og fløj
terne. Soldaternes forhold skulle gøres så tålelige, at deres
kampduelighed ikke led skade. Han måtte ikke forsinke
ekspeditionen, selv om ikke alle hans kompagnier var
samlede til tiden; han skulle i det tilfælde blot sørge for,
at de kunne blive eftersendt. D. 4. beordredes han til at
søge kontakt med Kronborgs guvernør, når man ankom
til Sundet og det ellers lod sig gøre. Med ham skulle han
aftale hjælpens størrelse til fæstningen, både i mandskab
og materiel, ligesom kommandoforholdene måtte fastlæg
ges. Resten af tropperne skulle han føre til København,
hvor han skulle stille sig under kongens eller hans sted
fortræders kommando. Han skulle selv bevare den umid
delbare kommando og opretholde den nødvendige militære
disciplin, ligesom han selv skulle lønne og forsyne sine
tropper så vidt gørligt. Derfor skulle han også straks ved
ankomsten til staden udbede sig en passende bygning,
hvori han kunne oprette et magasin for sine medbragte
10
*