152 / 237
1 5 0
Finn Askgaard
den politiske himmel så lysere ud end tidligere, idet Eng
lands diktator Oliver Cromwell var død (d. 3. sep t.),120
og Appelbom havde gjort en meget uheldig figur i den be
vilgede konference. I et post scriptum til sit brev til Frede
rik III kunne Charisius meddele, at Generalstaterne havde
taget en positiv resolution på hans to sidste memorialer,
og vedtog at sende ordre til flåden om at sejle ved første
gunstige vind.121 Ordren afgik d. 12. sept.122
Da Charisius flere gange havde krævet, at den reste
rende hjælp (4000 md.) også burde afsendes snarest, duk
kede der et helt nyt og ubehageligt problem op. de W itt
meddelte nem lig Charisius, at Generalstaterne i nærmeste
fremtid ville drøfte denne anden hjæ lpesending, for »Sjæl
land dermed ganske at deliberere (befri)«. Men da den
samlede hjæ lpeaktion i alt ville gå langt ud over Hollands
traktatlige forpligtelse, og derved ville »denne stat meget
koste«, så udbad han sig kongens forslag »om en kompen
sation og forsikring« derfor. Charisius svarede undvi
gende, da han var mest betænkt på at fremskynde sagen,
idet han sagde, at »derpå at tænke nu ikke tid var, og Hans
kong. Mayt. sådant med al mulig taknemmelighed erkende
skulle«. Charisius kunne slutte sit brev d. 13. sept. med,
at 16 skibe ved Vlie lå rede og ville løbe ud samme aften.
De 6 fløjter ville medbringe tropperne, »bestående udi
1800 mand effektiv«. Admiral de W iths skibe ville følge
efter snarest.123
Desværre er det ikke muligt særlig nøje at følge med i
skibsudrustningen og dens vanskeligheder. Rosenvinge
var nem lig rejst til Vlie sammen med Obdam d. 5. sept.,
og han har formodentlig derfra sendt kongen detaillerede
breve herom. De er desværre ikke bevaret til vore dage.
Derimod ulejligede han sig ikke med at orientere sin kol
lega i Haag, som giver sin utilfredshed luft i udbruddet, at
»jeg af ham imidlertid slet ingen advis (op lysn ing ), hvor
ledes det dermed beskaffen er, bekommet har«. Dog vid