158 / 237
1 5 6
Finn Askgaard
Læsø, men en ny storm sinkede den videre sejlads, således
at Anholt først kom i sigte to dage senere. Endelig d. 23.
okt. kastede flåden anker i farvandet ud for Kulien, dog
kun for to dage senere at lægge sig ud for Lappen, d.v.s.
i bugten lige nord for Helsingør.145
Medens Obdams flåde lå uden for Sundet og ventede på
gunstig vind, modtog han flere breve fra Frederik III, for
modentlig af samme indhold. Et overbragtes ham d. 23.
okt. af en skipper Otto Axelsen, som var sejlet fra Køben
havn og lykkeligt sluppet forbi de svenske skibe ved Kø
benhavn og 42 svenske orlogsmænd ved Kronborg. Et
andet bragtes ham af skipper Engelbrecht Hansen, som
den foregående aften havde sneget sig ud af den belejrede
stad. Også den energiske og dristige Hans Rostgaard op
trådte som budbringer.146 I brevene udtrykte Frederik III
sin glæde over den hollandske flådes ankomst, og at den
stod under Obdam, »hvis tapre beslutsomhed og hengiven
hed mod os« var tilstrækkeligt kendt. Kongen kunne op
lyse om Københavns »tålelige tilstand«, men var meget
ivrig for, at hollænderne ved »første favorable vind« søgte
ind til byen. Situationen var nemlig i dette øjeblik m ili
tært set meget gunstig, idet fjenden havde trukket en del
af sine styrker nord på til Kronborg, således at »belej
ringshæren, hvis vi blot havde hjælp, uden større vanske
lighed netop nu ville kunne slås fuldstændigt«. Kongen
sluttede sit brev med ønsket om Obdams »lykkelige og
sejrrige ankomst«.147
Ventetiden blev forholdsvis lang. Obdam var nemlig en
erfaren leder, som ikke ønskede at tage en chance, selv
om det kunne afkorte en spændingsfyldt ventetid. Først
d. 29. okt. sprang vinden om i nordvest, den ønskede vind
retning, hvorefter han gav signal til at gå under sejl. Den
hollandske flåde var ordnet ind i tre eskadrer; avantgar-
den førtes af viceadmiral W itte Corneliszoon de With,
centrum (»corps de bataille«) stod under Obdam selv og