157 / 237
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København
1 5 5
sammen gjorde, at Holland fastholdt den engang lagte
kurs.
Til demonstration af deres faste vilje og til opmuntring
for det belejrede København besluttede Generalstaterne
d. 29. sept. at sende et expresbrev til København. Det var
nærmest en gentagelse af et tidligere brev fra d. 16. sept.143
og måtte forstås som Hollands svar på det svenske pres.
Holland indfriede da også endelig det alt for længe næ
rede håb. D. 7. oktober stod den mægtige flåde omsider
ud fra Vlies trygge havn. Den var da vokset op til nogle og
tredive orlogsskibe og 6-8 fløjter på 20-26 kanoner. Det var
med en overvældende følelse af lettelse, at Charisius d. 8.
okt. kunne skrive til den danske feltmarskal Eberstein i
Gluckstadt, at flåden i går »lykkeligt og med god vind er
løbet ud og gået under sejl«.144 Den afgørende beslutning
af 21. aug. var endelig efter halvanden måneds forløb ført
ud i livet.
Flåden fulgte stort set kysten og gik for en tålelig vesten
vind nordpå mod Skagen. Skibe bevægede sig dog lang
somt i de dage, således at Obdam først nåede ind i Skage-
rak d. 13. okt. Vinden var nu drejet om i syd, hvorved den
hindrede flåden i at runde Skagens farlige rev. D. 16. og 19.
okt. forsøgte man at sejle sydpå - men forgæves; d. 17. rej
ste der sig tilmed »en stor storm«. Ventetiden var dog ikke
forgæves, idet der stadig stødte flere orlogsskibe til flåden,
både fra de W iths og Evertsens eskadrer. Dette var så me
get mere ønskværdigt, som der indgik meldinger om, at
svenskerne lå i Sundet med 44 skibe. Samtidig modtog Ob
dam sin tidligere omtalte tillægsordre af 9. okt., som yder
ligere understregede hans krigeriske optræden. Man skred
derfor også til en fordeling af soldaterne på orlogsskibene,
således at 25 af de største skibe blev godt besat med 20
kompagnier. Endelig d. 20. okt. kunne flåden på ny gå
under sejl. Om eftermiddagen passerede den allerede