163 / 237
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København
J ß l
svinde i havets dyb. Kun med nød og næppe reddede de
hollandske entregaster livet. Endnu længe veksledes skud
med forbisejlende fjender, men henved kl. 15 blev det mu
ligt for det stærkt medtagne Eendracht at frigøre sig for
sine modstandere og sætte kurs mod København. Det
havde brand i bov og mandskabsrum, vandet stod 6 fod
højt i lasten, og det lå så lavt, at vandspejlet kun stod tre
fingerbredder under de nederste kanonporte, som man
måtte lade falde. Master og ræer var sønderskudte, sejlene
hang i laser, og dækket var splintret af svenske hånd
granater. De 5-6 timers kamp havde kostet det prægtige
skib 37 døde og over 100 sårede, »hvoraf mange uden ud
sigt til at leve«. En tilfredsstillelse var det for Obdam, at
Pelikan blev gjort til prise.154
Det var dog ikke blot Eendracht, der havde kæmpet en
hård strid. W itte de W iths Brederode havde taget sin part
af dagens prøvelser. Det blev først angrebet af Bjelken-
stjernas Draken og udkæmpede en voldsom artilleriduel
med det. Da Brederode derefter søgte at manøvrere væk,
hindredes dette af den svenske kaptajn Lou, der lagde sit
skib W ismar foran Brederodes bov. Wismar var ikke fra
Bjelkenstjernas eskadre, hvad der tydeligt viser, hvorledes
de taktiske enheder efterhånden opløstes under slagets
gang.155 I klump drev de tre skibe ind mod kysten, men
da ingen fra W iths eskadre undsatte ham, til Obdams
store harme, blev det Brederodes endeligt. Svenskerne bor
dede skibet, halede admiralsflaget ned og overmandede
mandskab, soldater såvel som den hårdtsårede With, der
ikke ville bede om pardon. 210 mand toges til fange, heraf
60 sårede. 100 var blevet dræbt.156 With selv døde få timer
senere af sine sår. Hans død beklagedes meget af Obdam,
der vurderede ham højt som »en brav soldat«. Anders
Matthiesen Hjørring sagde om ham, at han efterlod sig
et »berømmeligt navn som uforsagt helt imod sine fjen
der«.157 Hans skib var så medtaget, at det straks efter sank
li