167 / 237
lertid at være gået mindst 80 mand ned med Brederode,
måske snarere 100; i hvert tilfælde blev der kun udleveret
20 menigmands-lig til Obdam d. 29. nov.169
Vi er imidlertid også i besiddelse af nogle danske oplys
ninger af interesse. Det kan nemlig ses i Holmens Sogns
dødeprotokol, at der er blevet begravet omkring 400 mand
dette år uden nogen form for registrering, hvad der er
ganske usædvanligt.170 Hertil svarer udmærket en oplys
ning i Otte Krags dagbog, hvor han siger, at der tid efter
anden bragtes folk i land, »som bleffue begraffuen aff de
hollandske skibe, døde ungefehr 400«. Samtidig oplyses
det, at der bragtes 250 sårede i land.171 Det kan altså an
tages, at der hviler mindst 400 faldne hollændere fra sø
slaget i Holmens Kirkes og dens annekskirkegårds jord.172
Det samlede antal døde må antages at have været betyde
ligt større.
Den hollandske flåde, der var »ilde tilredt og forskudt«,
blev ved ankomsten til København om eftermiddagen d.
29. budt jublende velkommen af hovedstadens borgere.
De var stim let sammen ved toldboden for personligt at
opleve det historiske øjeblik, hvor deres bys rednings-
mænd stod havnen ind. Selv om Anders Matthiesen Hjør
ring ikke personligt var til stede, idet han sad som fattig
præst i Vartov uden for voldene, har ban dog fundet dæk
kende udtryk for stemningen. »Hvad glæde kan vi da
tænke, her var i vore hjerter, at Gud sendte os både hjælp
med folk og med fetalje, at vi aldeles intet agter svenskens
trods«. Karakteristisk nok slutter han med udbruddet:
»Det gjorde Gud, hans navn alene være ære«.173
Det officielle Danmark fejrede den enestående begiven
hed med en henstilling til Sjællands bisp om, at han »udi
alle kirckerne her i staden lader giøre tilbørlig tacksigelse
baade for den hollandske securs (hjæ lp), saavelsom den
hollandske succes til vands imod fienden. Desligeste ocsaa,
at den gode Gud os hafver befried fra den tolf ugers be-
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København
1 6 5