1 6 8
Finn Askgaard
skibe, da de jo skulle gøre sig klare til nyt togt.188 Frederik
III bevilgede beredvilligt de døde et sidste hvilested på den
danske flådes kirkegård ved Holmen. Det er naturligst at
tro, at de 175 hollændere, der faldt i selve slaget, straks
blev begravet her. Derimod er de mange, der efterhånden
døde af deres sår, sikkert i ikke ringe tal blevet ført til Hol
mens assistenskirkegård ved Set. Anna Rotunda (senere
nedbrudt kirke for kvarteret mellem Sølvgade og Nybo
der). Af Holmens dødebog fremgår det, at der i alt er ble
vet jordet mindst 400 hollændere uden nogen form for
ceremoni,189 og indtil nu også uden nogen form for minde.
På selve slagdagen besluttede regeringen sig til at orga
nisere en sygepleje for kampens ofre, »eftersom ey paa-
tvifles, at io en deel af de hollandske folch udi denne
slagtning med de svenske er blefven qvæste«.190 Da man
ganske roligt kunne gå ud fra det, kan man vist sige, at
det var i sidste øjeblik, man var på færde. Det besluttedes,
at de skulle indlogeres i »enten Compagnie huuset (Is
landske Comp.) eller Brøggerlaug huuset her i staden
(altså ikke på Christianshavn)«. Borgerne opfordredes til
at udlåne »fornøden sengesteder og kleder«, og regeringen
kunne vanskeligt forestille sig, at nogen ville vægre sig,
»eftersom folket saavel for deris egne som vores conserva-
tion (bevarelse) hafuer fechtet oc skade bekommet«.191
Det ser dog ud til, at de såredes tal har oversteget de
første beregninger. Den 1. november beder regeringen
nemlig rentemestrene om at tilforordne tre renteskrivere,
»som kand hafue tilbørlig indseende oc omhu for de
qvæste hollandske folch, som fra skibene ere indkom
men oc i laugshuusene her i staden logerer«.192 Man har
åbenbart måttet tage flere lokaler i anvendelse end først
tænkt. Udgifterne til de syges pleje afholdtes af den hol
landske ekspeditionskasse, delvis i hvert fald, idet admiral
Obdam tilbød Selius Marselis at betale 1 skilling pr. mand
om dagen.193 Det danske rigsråd synes at have stået som