175 / 237
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København
X
7
3
og nat. Noget sådant burde dog kunne ordnes gennem for
handling. Dette mente Generalstaterne åbenbart også, idet
de den 10. december gav ham besked om, at han skulle
lade sine tropper aflægge troskabsed til Frederik III, men
selvfølgelig begrænset til den tid, de opholdt sig i Dan
mark. Generalstaterne pointerede, at der var en forskel på
troppernes »lydighed« mod Holland og deres »troskab«
mod Frederik III. Piichler selv fik ordre til at adlyde Hans
Schack i kraft af dennes rang som kongens generalløjt
nant.216 Hermed var denne sag ude af verden. Situationen
har vel også bedret sig noget for hollænderne i begyndel
sen af december, da soldatesken fra flåden sluttede sig
til dem.
Helt godt blev forholdet imidlertid aldrig i den syrlige
Piichlers øjne. Dog klagede han i den følgende tid mere
over hærens forhold i almindelighed end over misbrug af
hans egne folk. Særlig mistrøstig var han i et brev af 8.
januar 1659. Det må dog vist anses for noget overdrevet,
når han skriver, at det danske infanteri nu kun havde
500 raske soldater, »så lidt er de smeltet sammen til på
grund af vedvarende udmattelse, smitsom syge og armod«.
Hans egne folk har det ikke stort bedre, idet han siger:
»Generalstaternes tropper bliver stadig behandlet på sam
me maneer, hvorfor de syges tal stiger mere og mere«.
Og, føjer han til, »her er ingen, der på Kongens eller Kom
munens vegne interesserer sig for de syge«.217
Der blev dog ellers gjort eet og andet for at lette sol
daterne i deres vagt- og vold-tjeneste, som vitterlig var
krævende, især som vinteren trængte sig på. Det var da
også i sammenhæng hermed, at der udgik en række ordrer
til interesserede myndigheder den 25. november 1658. Byg
mester Albertus Mathiessen skulle »lade bygge fornøden
corps de garder (vagthytter) paa volden«, på de steder,
som Hans Schack anviste. Hytterne skulle opvarmes med
stenkul, som var blevet afkøbt en engelsk skipper og ind