Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København
1 6 9
økonom isk garant for sygehusdriften. Regeringen skaf
fede da også senere København dækning for dens udgifter
i forbindelse med de såredes pleje.194
Lægevidenskaben stod dengang endnu på et meget pri
m itivt stade, og det var naturligvis en ynk at besøge et af
datidens kvæsthuse. Fattigpræsten Anders Matthiesen
Hjørring har utvivlsomt i embedsmedfør flere gange været
i disse huse, og indtrykkene derfra greb ham mægtigt. Så
ledes skriver han den 31. oktober, at han i laugshusene så,
at der »flød nu råd (materie) og blod, hvor tilforn har
været overflod i lyst og bryllupper med spil og leg, vin og
mad. Men nu hørtes herinde ynkelig jammersang«.195
Forholdsvis hurtigt blev hollændernes militære forråd
også ført i land fra flådens 6 fløjter. Allerede den 1. no
vember fik den danske tøjmester Peter Kalthoff ordre til
at modtage »det krud oc andet admunition, som det hol
landske folch tilhører«, og en ganske tilsvarende ordre fik
proviantskriver Hans Hansen.196 Det vil med andre ord
sige, at der indrettedes egne depoter for hollænderne i de
to endnu eksisterende fløjbygninger til Christian IV’s
gamle krigshavn. Krigsmateriellet førtes ind i Tøjhuset
(nuværende Tøjhusmuseet), medens provianten maga
sineredes i Proviantgården (nuværende Geodætisk Insti
tu t). I Tøjhuset fik de åbenbart tildelt eet af de 34 kors-
hvælvede rum, hvoraf den store kanonhal består. Den 13.
og den 24. november tilstodes der nemlig Hans Christof
fersen, mester for lademagerne (skæfte- og affutagema
gerne) ved Tøjhuset, lidt penge til søm, der skulle bruges
til at »klæde (d.v.s. forskalle) hvælvingen med til det
hollandske magasin her ved stedet«.197 Alt dette var i bed
ste overensstemmelse med oberst Piichlers instruks.
Den hollandske flådes ankomst til København fik øje
blikkelig militær virkning. Allerede i løbet af den følgende
nat drog Karl Gustav konsekvensen af sit nederlag. Han