172 / 237
1 7 0
Finn Askgaard
opgav belejringen af byen og rømmede sine fremskudte
stillinger. Det gik så hurtigt, at Hjørring hævdede, det
skete »med større forskrækkelse, end han (svensken)
havde i begyndelsen, der han ankom, frimodighed«.198
Man opgav ikke blot de generende batterier, der var an
lagt til at knuse Vesterport. Også den store lejr på den
anden side Set. Jørgens Sø blev nu rømmet og stukket i
brand.199 Svenskerne trak sig tilbage til et fordelagtigt
terrain ude ved Brønshøj, som de i den følgende tid be
fæstede meget kraftigt. Det var fra denne fæstning, at
svenskerne i de næste 19 måneder opretholdt deres land
militære blokade af hovedstaden. Et ydre tegn på belej
ringens ophævelse lå deri, at borgmestre og byråd den 30.
oktober opfordredes til »den anordning at giøre, at kloc-
kerne oc seyr værkerne (urene) her i staden nu her efter
som tilforn, ringer oc lader sig høre«.200
Den danske regering bør roses for sin h istoriske sans.
Den ønskede nem lig at bevare en nøjagtig forestilling om
svenskernes belejringsværker. Derfor gav den en kendt
militæringeniør Gotfred Hoffman privilegium på at lade
fremstille og udgive et kobberstik af de svenske stillin
ger.201 Det blev desværre aldrig trykt; men det er højst
sandsynligt, at et forarbejde er bevaret i en tegning, der
nu findes på Det kgl. Bibliotek.202
Den menneskelige nysgerrighed fornægtede sig heller
ikke ved denne lejlighed. Det fortælles, at borgerne straks
strømmede ud i fæstningens forterrain for at se de sven
ske værker, hvorfra så mange ødelæggende kugler og bom
ber var sendt ind over byen. Måske håbede en del også at
finde nyttige ting derude.203 De svenske stillinger fik dog
kun lov at ligge hen i kort tid. Den 2. november gav rege
ringen nemlig byråd og borgmestre ordre til, at de den
følgende morgen skulle udkommandere »saa mange folch,
som meest mueligt er«, alle med skovle og spader, for at
de hurtigst kunne sløjfe fjendens værker.201