173 / 237
Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København
1 7 1
Hollændernes ankomst betød imidlertid ikke blot en
sprængning af belejringen, den betød også nye tilførsler
til byen af allehånde levnedsmidler. Og det ikke blot de
lagre, som de hollandske skibe førte med sig. Efter at den
svenske flåde var blevet drevet ind i Landskrona havn og
holdtes indespærret dér, kunne danske skuder på rty sejle
frit ud og ind til København. I den fblgende måned, før
end vinteren for alvor satte ind, tilførtes der byen megen
tiltrængt fourage fra Lolland, Falster, Møen og Lange
land. Det virkede særdeles opmuntrende, »så vi fik lige
som ny ånde og nyt liv, alligevel (skønt) vi havde endnu
fjenden inden [for] grænserne«.205 Der blev dog ingen
lunde tale om overflod; langt fra. Hele den følgende, lange
vinter var der tegn på utilstrækkelige forsyninger, hvad
der blandt andet viste sig i generende prisstigninger på en
række vigtige varer.206 Oberst Piichler klagede også meget
hurtigt over, at der i byen var mangel på både brændevin,
brød og brænde.207 Og den 4. december konstaterede Hjør
ring, at rytternes heste døde af hunger, »thi her var ond
tid på fetalje«.208
De hollandske soldaters ankomst betød ikke alene en
styrkelse af forsvaret, det betød også en lettelse for en
del af forsvarerne. Endnu den 9. november manede rege
ringen studenterne til »deris poster saa flittig at opvarte,
som det sig burde« ;209 måske var de blevet mindre agt
pågivende, idet de kort forinden fraflyttedes deres gamle
poster i Rosenborg Have og overførtes til Slotsholms
afsn ittet.210 Men allerede den 12. november forløvedes så
vel studenterne som købmands- og håndværks-svende;
også de gamle borgere fik herefter en lettere tjeneste.211
Denne lettelse varede dog kun til den 1. januar 1659. Det
var frygten for en »general storm«, der nu begyndte at
martre byen.212
De hollandske soldater indgik naturligvis straks i Kø
benhavns forsvar. De overtog voldafsnittet fra Rosenborg