174 / 237
1 7 2
Finn Askgaard
Bastion over Østerport til Kastellet. Her afløste de stu
denter og borgere, men de synes ikke i første omgang at
have fået voldafsnittet helt alene; rimeligvis er der indtil
december blevet liggende nogle danske soldater på en
kelte steder. Til Piichlers store harme for øvrigt. Således
beklagede han sig meget herover i slutningen af novem
ber og skrev, at hans soldater »var blevet fordelt mod hans
vilje i små grupper såvel mellem borgere som mellem
Hans Mayt.s soldater på disse beskidte volde, som regel
er vi stuvet sammen i små, stinkende, ubehagelige vagt
hytter«. Til sidst føjede han yderst bittert til: »Om man
således har fuld tillid til os, veed jeg ikke«. 213
Det er da også sikkert, at samarbejdet mellem P iichler
og de danske militærmyndigheder gik alt andet end gnid
ningsfrit. Der er næppe nogen tvivl om, at den hollandske
oberst var noget af en kværulant. Det kan dog næppe hel
ler benægtes, at han i visse kredse er blevet mødt med
m istillid. Et af de spørgsmål, som Rigsrådet drøftede på
sit møde den 30. oktober, var netop, om man burde betro
hollænderne bevogtningen af en del af volden.214 Men han
var heller ikke selv uden skyld i sine besværligheder.
Straks efter sin landgang nægtede han at stille sig under
guvernøren Hans Schacks kommando, idet han henviste
til § 7 i sin instruks. En konference mellem ham, Schack
og rigsråd Otte Krag den 12. november formåede ikke
at glatte sagen ud; men man enedes om en midlertidig
ordning, hvorefter oberst P iichler kun modtog kongelige
ordrer fremført for ham hver aften af en generalmajor.215
Oberst Piichler havde for så vidt en grund til at undgå
et underordningsforhold under Schack, som han mente,
at han og hans tropper, der allerede under søslaget havde
lidt »meget stor skade«, blev og ville blive misbrugt af
Københavns guvernør. Således klagede han i det oven
nævnte brev meget over, at han selv og hans officerer alle
rede var ved at gå til i uafbrudt vagttjeneste, både dag