168 / 237
1 6 6
Finn Askgaard
leyring, oc hannem derfore til ære lader siunge: O Gud
vi lofve dig, med formaning, at dend samme gode Gud os
oc vores vaaben fremdeeles imod vore fiender vil welsigne
oc lychsalig giøre«.174
III
København havde i dagene umiddelbart før hollændernes
ankomst forberedt sig på at modtage de mange nye folk.
Den 21. oktober havde rentemestrene fået ordre til at
skaffe dem kvarterer. Ordren lød på, at de fremmede
skulle fordeles blandt borgerne »efter gaardenes størrelse
og beleijlighed, uden underskeed (forskel) hvem de til
høre«. Der skulle gøres lister derover, således at solda
terne straks efter ankomsten kunne få anvist deres kvar
terer.175 Det skete på den måde, at der udstedtes en billet
på hvert kvarter, med navn og adresse, som så overraktes
soldaterne, efterhånden som de ankom.176 Obdam selv ind
logeredes hos den berømte maler Carel van Mander i
Østergade, »en kunstrig mand« som samtiden kaldte
ham.177
Indkvarteringen af hollænderne var ikke særlig byrde
fuld for værterne, når man ser bort fra afsavnet med hen
syn til plads. De fremmede soldater blev nem lig indkvar
teret »på hollandsk manér . . . nydende gratis seng, brænd
sel og lys, lagen og dyne«.178 Derimod måtte de selv sørge
for, altså betale for, deres kost, »eftersom de efter tracta-
terne sig self bør at underholde«, som kongen skrev til de
to rentemestre.179 Soldaterne havde heller ikke vanskeligt
derved, »thi hollænderne selv gav dem hver uge deres
rigtige penge, hvorfor de og betalte rigtigt i deres kvarter,
om de dér noget fortærede«. Og der synes kun at have væ
ret minimalt vrøvl i den forbindelse, idet vor h jemm els
mand fortsætter med disse rosende ord: »Og holdt de hol
landske officerer megen herlig og alvorlig justits over de
res folk«.180