162 / 237
1 6 0
Finn Askgaard
taktiske enheder, der ikke måtte lade sig splitte. Herved
opløste slaget sig hurtigt i en række mindre, hinanden
uafhængige kampe, koncentreret omkring de største skibe.
Den svenske rigsadmiral Wrangels skib Victoria sty
rede lige løs på det hollandske admiralskib Eendracht.
Det synes at have været hans mening at lægge sig op på
sin modstanders side og derefter forsøge en entring. Var
hans manøvre lykkedes, ville han utvivlsom t have bragt
Obdam i største fare, da Wrangel synes at have haft det
talstærkeste mandskab. Han nåede imidlertid ikke tæt nok
ind på Eendracht, da der kom en lille brander i klemme
mellem de to giganter. I stedet for en kamp mand mod
mand udviklede der sig en morderisk artilleriduel på gan
ske kort hold. Samtidig passerede Brederode forbi Vic
toria og benyttede herunder lejligheden til at give Wran
gel en ødelæggende bredside. I den fortsatte kamp mel
lem Eendracht og Victoria gik de øvede hollandske kano
nerer til sidst af rned sejren. I stærkt medtaget tilstand
måtte det svenske admiralskib søge sin redning under
Kronborgs kanoner.
Dermed var Eendrachts prøvelser dog ikke til ende. Det
blev nemlig straks efter engageret af to mellemsvære
skibe, Morgonsternan på 48 kanoner og Pelikan på 40 ka
noner. De synes dog at have angrebet på Eendrachts
mindst beskadigede side, hvad der var et mægtigt held.
Også dets agterkastel blev nu beskudt - dets forlis syntes
sikkert. Obdam klagede senere over, at de andre skibe i
hans eskadre ikke støttede ham tilstrækkeligt i den hårde
kamp, utvivlsomt med rette. Dette gjaldt dog ikke kap
tajn Aert van Nes på Rotterdam, der nu lod sine 40 ka
noner tale med. Hans indgriben gav så meget luft, at det
lykkedes at dreje Eendrachts bredside helt imod Morgon
sternan. Den fik derefter et mægtigt lag på 48 kanoner.
Det blev dens skæbne. Nogle folk fra Eendracht bordede
den, men brændende drev den væk for sydende at for