Previous Page  146 / 237 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 146 / 237 Next Page
Page Background

144

Finn Askgaard

Når Holland handlede så ntroligt hurtigt, hang det

blandt andet sammen med Beuningens virksomhed. Denne

fortræffelige, energiske og vidtskuende mand befandt sig

på invasionstidspunktet endnu i København. Hans man­

dige indstilling opmuntrede i høj grad de vaklende sjæle,

og hans løfter om hjælp fra Holland, hvis man ville holde

svenskerne stangen en rimelig tid, styrkede hoffets og

regeringens modstandsvilje. Frederik IIFs indstilling var

ganske i Beuningens ånd, når han udbrød, »jeg vil dø i

min rede«. For at opmuntre soldaterne og demonstrere

sin tro på fremtiden spredte Beuningen penge ud blandt

soldaterne, som længe ikke havde set deres sold.100 Men da

den første krise var overstået, blev Frederik III og Beu­

ningen enige om, at der var mere brug for hans energi i

Holland end her. Hans afskedsbrev er dateret d. 8. aug.,101

så han er formodentlig rejst en af de nærmest følgende

dage. På grund af modvind blev han noget forsinket og

ankom først til Holland d. 21. aug.102

På netop denne dag havde som nævnt Generalstaterne

indtaget en principielt positiv holdning til hjælpen. Men

Beuningens nærværelse satte mere fart i det hele. Han

aflagde en fyldig rapport om forholdene i København d.

22. aug. og samlede næste dag sin opfattelse i 9 punkter:

1) Frederik III og hans m inistre mente, at København og

Kronborg kun kunne holde »i få uger«, hvis ikke der kom

hjælp udefra. 2) Hjælpen måtte være fremme senest om

6 uger, hvoraf 2 allerede var gået. 3) Hurtig besked om

vedtaget hjælp burde afsendes til de belej redes opmun­

tring. 4) Selv om der ingen opgørelse fandtes over byens

levnedsmidler, antog man iflg. den hollandske resident

le Maires rapport,103 at der kun var forråd for en måned.

5) Holland var pligtig at sende hjælp iflg. traktaterne af

1649 og 1657, og Danmark havde intet håb om hjælp over

søen andre steder fra. 6) Hjælpen måtte ikke blot bestå

i mandskab, men også i forsyninger og »nogle penge«;