160 / 219
S V E N R Ø G I N D
Selv om der havde været mange umodne projekter fremme, og
kommunalbestyrelsen ofte havde været tvivlrådig, lykkedes det dog
i forståelse med ministeriet at forsyne alle bydele og alle vigtigere
trafikårer med sporvogne, og i det hele at skabe et tilfredsstillende
linienet. Det må formentlig også betragtes som et vidnesbyrd om,
at man havde haft en heldig hånd, at hestedriftens sporvejsstræk-
ninger alle består den dag i dag med undtagelse af linierne fra
Korsgade gennem Thorupsgade og Ewaldsgade til Åboulevarden
og den del af Blegdamsvejlinien, der gik igennem Niels Ebbesens-
vej og Vodroffsvej.
Det var i virkeligheden ganske smukt, at sporvejsselskaberne
alle mangler til trods var i stand til ved hjælp af heste at transpor
tere nærved 24 mill. passagerer i 1895, da planerne om at forene
selskaberne og mekanisere driften begyndte at tage fastere former.
Der krævedes på det nævnte tidspunkt et kørselsopbud af ca.
5 mill. vognkm over en samlet strækningslængde af 50 km, hvilket
gav 13.600 km pr. dag eller over ti gange så meget som i spor
vejsdriftens første år omkring midten af i86o’erne. Dengang var
passagerantallet også kun en tiendedel af det, som mønstredes i
1895. Ved overgangen til det nye århundrede var passagertallet
vokset til ca. 40 mill. Det kan diskuteres, om den stigende efter
spørgsel fremkaldte en større kørselsmængde, eller det omvendt
var den stigende driftshyppighed, der i kraft af sætningen: »Tra
fik skaber trafik« trak passagertallet op. En anden sag er det, at
tallet rimeligvis ville have været langt større, hvis der havde stået
rummeligere, hurtigere og billigere befordringsmidler til befolk
ningens rådighed.
Derfor bør vi alligevel bevare hestesporvognene i venlig erin
dring. Det hilstes dog med et befrielsens suk, da de i 1860’erne
afløste de trange og ubekvemme omnibusser, der under prangende
navne (»Solen«, »Napoleon«, »Løven«, »Viktoria« o.s.v.) skrump
1 5 8