159 / 219
F Y R R E Å R M E D H E S T E
med Østerport, ikke at forveksle med det nuværende Østerport —
Kystbanen kom først i 1897, °g at føre Nørregadelinien videre
over Nytorv og derfra ad Rådhusstræde til Stormbroen eller Gam
melstrand. På et tidligere tidspunkt havde det københavnske sel
skab fremsat ønske om at drage en sporvejslinie gennem strøgga
derne (!) til Store Kongensgade og videre til Østervold, men
havde mødt bestemt modstand fra kommunalbestyrelsens side. Nu
lykkedes det imidlertid selskabet at få tilladelse til at lægge en linie
fra Kongens Nytorv ad Store Kongensgade til Østervoldgade. Den
sammenknyttedes med linien fra Trianglen til Slukefter i Hellerup.
Når det foran er sagt, at Nørrebro-selskabet af privatøkonomiske
grunde vogtede sig for at skride til linieforlængelser eller bygning
af sidelinier, må det dog i retfærdighedens navn anføres, at man
i 1870 kredsede om den mulighed at anlægge en sporvejslinie fra
Frue Plads gennem Nørregade (Nørregadelinien kom først i 1884)
og Vendersgade til søerne og derfra ad Ravnsborggade og Ryes-
gade til et sted på Østerbro, skønt den sidstnævnte gade endnu ikke
fuldstændig var blevet åbnet for færdsel, af hvilken grund der her
skulle anvendes et midlertidigt spor. Magistraten var ikke rigtig
glad for at gå med til, at Nørregade blev en sporvejsgade, men
havde intet imod Ryesgadeprojektet, der imidlertid aldrig realise
redes. Selskabet vendte tilsyneladende ikke tilbage til sagen, og
efter et par års forløb dannedes Forstædernes Sporvejsselskab, der
fik koncession på Blegdamsvejlinien, hvorved den påtænkte linie
blev overflødig. Efter at Forstædernes selskab var blevet stiftet,
vendte kommunalbestyrelsen tilbage til Nørregadelinien, men hav
de stadig indvendinger at gøre. Kuriøst nok bundede de i den be
tragtning, at Nørregade var en skolegade, og at det kunne befryg
tes, at børnene efter endt skoletid ville puffe til hinanden, hvilket
kunne give anledning til ulykker. Det endte dog med, at indenrigs
ministeriet gav selskabet koncession på linien.
157