162 / 178
Gradenet
og
parkering i de cen tra le bydele —
en sk itsem æ s s ig lø sn ing
P rin c ip p e r fo r den tra fik a le planlægning' i b y c e n tre t
De centrale byområder rummer bestemmelsesstederne for
størsteparten af byens store trafikstrømme. Fra sporvejsknude-
punkter og S-banestationer fordeler fodgængerne sig ind i
området. Bilister og cyklister fylder gaderne, både mens de
kører og når de sætter køretøjet fra sig i nærheden af rejsemålet.
Koncentrationen af virksomheder og mennesker indenfor om
rådet medfører herudover en meget stor intern trafik i bydelen.
Denne intensive trafikudfoldelse stiller meget store krav til
gadenettet, som i visse dele af det centrale område er dårligt
egnet til at klare store færdselsmængder. Hertil kommer, at
den intensive bebyggelse og de høje grundværdier gør gade
udvidelser ganske særlig vanskelige at gennemføre.
Som omtalt i afsnittet om de centrale områder må man søge
at
undgå yderligere bygningsudvidelser
indenfor de områder,
hvis gadenet egner sig særlig dårligt til at optage mere færdsel,
og man må søge tilvæksten fremmet, hvor gadenettet har en
for en fremtidig udvikling mere tilfredsstillende standard.
Der må dernæst lægges vægt på en til det yderste gennem
ført økonomisering med gadearealet. E t vigtigt led i en sådan
økonomisering består i den stærkest mulige
udvikling af hele
den kollektive trafikbetjening
og herunder ikke mindst af et
net af bybaner, som fører passagererne nær til målet uden at
belaste gaderne. Endelig må man søge at udnytte det forhån
denværende gadeareal på den bedst mulige måde, dels ved
såvidt muligt at
reservere gaderne for den kørende fcerdsel,
medens parkerede vogne i et vist omfang må søges anbragt
uden for gadearealet, og dels ved en
differentiering af gade
nettet,
, hvorved hurtig færdsel så vidt muligt adskilles fra til
og frakørsel til ejendomme, butikker etc.
D et ek sisterend e gad en et og dets m u ligheder
De centrale bydele kan med hensyn til gadenettets standard
og muligheder deles klart i to områder. For det første den
indre by, d.v.s. området mellem voldgadelinien og havnen,
og for det andet Vestervold, Nørrevold og Østervold kvarterer.
Den indre by
kendetegnes ved sine meget små gadebredder,
men medens området nord for Gothersgade har et klart, ret
vinklet gadenet, som i nogen grad letter færdslens afvikling,
og gadebredder som for størstedelen ligger mellem
1 1,5
og
15
m,
er gaderne i den gamle bydel (middelalderbyen) irregulære og
krogede. De har meget tætliggende gadekryds og bredder som
for størsteparten ligger under
11,5
m, d.v.s. med en kørebane,
1S1