467 / 507
sionsbetænkningens ordlyd. Den anden er, at hvis
anden opfattelse skulle være gældende, så burde det
ellers så initiativrige prisdirektorat og monopoltilsyn
for længst have foranlediget licitationserklæringerne
ændret, således at ordlyden og realiteterne nøje kom
til at dække hinanden. Det kan ikke være rimeligt, at
man, hver gang tvivl opstår, skal forlange, at mestre
ne skal søge hen til spidsfindige fortolkninger fremsat
af administrative organer, hvis hjemmel til at udtale
sig på disse områder iøvrigt må forekomme meget
tvivlsom. Det må være således, at man ved at læse på
et halvofficielt dokument umiddelbart kan forstå, hvad
reglen er. Juridisk bistand skulle ikke være påkrævet.
Det er et ganske interessant faktum, at prisanke
nævnets tilslutning til prisdirektoratets synspunkter
(tænk på 2. Slagelse-sag) er sket, uden at modparten
er blevet anmodet om at tilkendegive sine synspunkter
i procedureform eller på anden dertil svarende måde.
VOLDGIFT
Det tredie stridspunkt i forbindelse med gældende
licitationsordninger angår voldgiftsreglerne. Her lig
ger det således, at licitationsordningen af 1945 inde
holder en voldgiftsanordning med beregningsudvalg og
opmænd. Det er mestrene, der har vundet langt de
fleste sager, der er henvist til opmænd, og det er i
øvrigt værd at mærke sig for den, der interesserer sig
for, hvor megen strid der har været i forbindelse med
licitationsordningen, at der for hele 1O-årsperiodens
gennemsnit kun har været én opmandskendelse pr.
kvartal, og det er jo ikke mange, når man ved, at der
er i hundredevis, måske tusinder af licitationer årlig
her i landet. Man har altså, som det atter fremgår, ikke
villet give ordningen sin chance.
Det er muligt, at en nyordning burde bindes i
højere grad til lokale instanser. Fra mesterside kan
der ingen indvending være herimod. Formentlig burde
parterne i sådanne lokale voldgiftsretter være: en
juridisk opmand, f. eks. dommeren på stedet, bygher
ren og dennes arkitekt (som bisidder) samt mester
organisationen (dog naturligvis således, at der også
her var adgang til bisidder). Sådanne voldgiftsretter
ville måske kunne forme ordningen, så den blev prak
tisk anvendelig.
FORHÅNDSREGULERINGEN
Da det har vist sig, at bygherrerne på trods af
underskrift på licitationskommissionsbetænkning og
meget andet ikke har villet benytte licitationsordnin-
gens hovedanvisning, har mestrene benyttet adgang til
forhåndsregulering. Forhåndsreguleringerne har den
fordel, at de er nemme at arbejde med, og den fejl,
at det ved mindre licitationer lader sig gøre for en
kreds mere eller mindre at beherske resultatet. Der
vil næppe i almindelighed fra mesterside være mod
stand mod at opgive forhåndsreguleringsordningerne,
hvis licitationsordningens hovedanvisning i øvrigt altid
bliver fulgt ved licitationer.
Der skal til det anførte føjes den bemærkning, at
forhåndsreguleringerne i det hele tiltaler mestrene,
fordi hovedanvisningen volder meget besvær at følge.
Den kræver mange formaliteter, og bygherrerne og
disses arkitekter har jo hidtil kun i undtagelsestilfælde
været til at formå til at sætte sig ind i de bestemmelser,
der følger af hovedanvisningen. Men mestrene og
mesterorganisationerne ser, at det kan blive nødven
digt at ændre reglerne, således at forhåndsregulerin
gen udgår eller i hvert fald omformes, således at den
kommer til at ligge klods op ad licitationskommis
sionens hovedanvisning, og dette vil sikkert for alle
og på langt sigt være gavnligt.
LICITATIONSREGLER OG
VEDTÆGTER
Anmeldelse
er betingelsen for, at man overhovedet
kan have licitationsordninger. Derfor gælder den regel,
at alle tilbud af hvad art tænkes kan, skal anmeldes
til organisationen. Der er altid sat en frist for anmel
delsen. Anmeldelsen omfatter altså også underhånds
tilbud og både hovedentreprisebud og underentreprise
bud m. m.
Anmeldelsen foregår oftest på af mesterorganisa
tionen affattede blanketter og bør indeholde oplys
ninger om arbejdets art og beliggenhed, bygherrens
navn og adresse, tidspunkt og sted for tilbudets af
givelse, samt en erklæring om, hvorvidt mesteren selv
udregner sit tilbud på omhandlede arbejde. Ligger ar
bejdet udenfor organisationens naturlige lokalområde,
kan mesteren anmelde til den lokalforening, indenfor
hvis område arbejdet finder sted.
Det må være en hovedregel, at man hellere an
melder for meget arbejde end for lidt. Og det anbe
fales, at man om fornødent indfører tilbagemelding,
hvilket vil sige, at organisationen meddeler, at anmel
delse af bud er modtaget.
Afgiftsspørgsmålet
har man drøftet i licitationskom
missionens betænkning, og det er fastslået, at afgifter
på licitationsarbejde ikke må være større end afgifter
på andet arbejde. For tiden drøftes med monopoltil
synet spørgsmålet om, hvorvidt betaling for kontrol
udregning kan betragtes som en afgift. Synspunkterne,
som er fremført fra snedkerfagets side, er, at der intet
står i kommissionsbetænkningen om betaling af kon
trolbud, og at det derfor heller ikke kan være forbudt
at lade kontroludregninger betale særskilt af den, der
864