poltilsynet vil utvivlsomt betragte opførelsen af et hus
som udtryk for en art lokalmarkedsområde. Og under
visse omstændigheder kan dette også være rigtigt, men
noget sikkert kan ikke siges herom. Her gælder dog
atter dette, at hvis man er i tvivl, bør aftalen eller
forbeholdet eller vedtagelsen anmeldes.
Udskydning af bud
må finde sted efter det ovenfor
anførte priskriterium, som findes i licitationskommis
sionens betænkning. Ofte vil det være således, at man
udskyder på grundlag af en kontrolberegning og dette
skulle normalt være tilstrækkelig begrundelse for ud
skydningen. Udskydningen af budet er dog ikke en
pligt, organisationen har, men derimod en ret, og dette
finder da også udtryk i licitationskommissionens be
tænkning, side 6, hvor det i virkeligheden anbefales
organisationen at søge oplysning hos den bydende,
forinden bestemmelse tages, om hans bud skal begæres
udskudt. Udskydes et bud, kan organisationen mod
sætte sig, at den udskudte tilbudsgiver overtager ar
bejdet.
Er der tvivl om udskydningens berettigelse, kan et
beregningsudvalg udtale sig herom, og hvis ikke et
flertal af de af parterne til beregningsudvalget valgte
medlemmer er enige om afgørelsen, kan en opmand
udtale sig om udskydningsbegæringens berettigelse.
Overdrager bygherren arbejdet til en håndværker,
hvis bud er udskudt, eller forinden afgørelse foreligger,
til en håndværker, hvis bud begæres udskudt, må byg
herren betale en konventionalbod.
Forhåndsregulering
finder sted, når bygherren, skønt
opfordret hertil, nægter at forpligte sig i overensstem
melse med licitationserklæring. Det kan diskuteres,
hvorvidt den opfattelse er rigtig, at organisationen kan
lade sine medlemmer frit indgive bud, altså uden
forelæggelse af licitationserklæring. Det tidligere pris
direktorat har hævdet den opfattelse, at organisatio
nens medlemmer kan give frie bud ind, hvis licitations
erklæring af en eller anden grund ikke er forelagt af
organisationen. Synspunktet er dette, at man altid kan
vedtage noget friere, end det, der muligvis står i licita
tionsbestemmelser og -vedtægter for den pågældende
organisation, men det er et spørgsmål, om ikke denne
betragtningsmåde i væsentlig grad har medvirket til
at svække interessen i anvendelsen af licitationsord
ningen. Det er en meget farlig ting, at et administrativt
organ sætter sig hen og foretager den vurdering, som
egentlig tilkommer domstolene. Det kunne jo være,
at en domstol ville komme til det resultat, at kom
missionens betænkning forudsætter et af to alternati
ver: enten licitationserklæring underskrevet eller for
håndsregulering - og intet andet. Men dette lader vi
ligge. Om ikke andet kan man gøre det af rent ego
istiske grunde, fordi det meget ofte er således, at en
kreds af mestre er interesseret i i et givet tilfælde helt
frit at indgive bud.
SNEDKERFAGETS REGLER
I det ovenfor anførte er angivet visse hovedretnings
linier og anført en række betragtninger, som eventuelt
kan tjene til uddybning og måske lidt bedre forståelse
af licitationsproblemerne i dag. For fagets udøvere
bliver imidlertid tilbage, at man altid må støtte sig på
følgende:
1. Monopolloven.
2. Licitationskommissionens betænkning af 1945.
3. Centralforeningen af Snedkermestre i Danmarks’s
anmelde- og licitationsbestemmelser samt love for
Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Bygge
fagene i Danmark og dertil knyttede licitations
bestemmelser og endelig anmelderegler og licita
tionsbestemmelser for Københavns Snedkerlaugs
faglige afdelinger.
4. Der henvises iøvrigt til meddelelser fra monopol
tilsynet, hvori der fra tid til anden fremkommer
referat af verserende eller afsluttende licitations
sager.
LITTERATUR
Landsretssagfører, dr. jur h.c. Axel H. Pedersen: Licitation
(G. E. C. Gads forlag).
Børge Nissen: Licitationsproblemer, 2. udg. (Håndværksrådets
forlag).
Børge Nissen: Vejledning og noter til den ny licitationsord
ning (Håndværksrådets forlag).
Erik Hansen: Entreprise og licitation (Håndværksrådets for
lag).
866