468 / 507
overtager arbejdet. Monopoltilsynet betragter en så
dan betaling som en afgift, og siger derfor, at det må
man ikke. Nu er licitationskommissionens regler som
fastslået i Skjødstrup-sagen ved dom afsagt af Vestre
Landsret den 9. juli 1956 kun vejledende, og derfor er
det vel tvivlsomt, om tilsynet kan tvinge sit synspunkt
igennem, og det gælder så meget mindre, som man i
sådanne tilfælde fra snedkerfagets side giver afkald på
udregningsvederlag, og udregningsvederlagene ialt vil
betyde en større belastning af prisen end betaling for
kontroludregningen, jfr. de for Centralforeningen af
Snedkermestre i Danmark fastlagte regler.
Udregningsvederlag
tilkommer efter de gældende
regler de tilbudsgivende, og der er næppe grund til at
komme ind på disse, idet enhver kan læse sig til dem.
Forhåndsmøder
er efter licitationskommissionens
betænkning og efter gammel praksis tilladt. Kommis
sionsbetænkningen siger, at man må drøfte grundlaget
for licitationen med henblik på at søge mulige mangler
ved beskrivelser eller tegninger afhjulpet, eller arbejds
betingelser lempet.
Monopoltilsynet er af den absolutte opfattelse, at
kun tekniske forhold må drøftes ved sådanne møder,
men denne fortolkning kan efter min opfattelse ikke
holde stik. Hovedvægten må lægges på, at adkomsten
til drøftelser angår grundlaget for licitationen, og her
ind under kommer mange forhold, der efter deres
natur er en blanding af økonomi og teknik. Manglerne
ved beskrivelserne eller tegningerne må nok i over
vejende grad antages at være teknisk betonet, men har
altid en økonomisk side. Og for så vidt angår arbejds
betingelserne, vil disse næsten i alle tilfælde være
overvejende økonomisk betonede. Jeg vil derfor an
tage, at det, der har været licitationskommissionens
opfattelse, er, at man ikke ved et forhåndsmøde må
drøfte den samlede pris på arbejdet. Og heller ikke
sådanne forhold, der tager sigte på en ureglementeret
regulering af den samlede pris for arbejdet. Den vej
ledning, som kommissionsbetænkningen giver, synes
at give god baggrund for denne fortolkning.
I mangfoldige tilfælde vil det være praktisk for or
ganisationerne at indbyde bygherren til deltagelse i
drøftelserne. Men det må understreges, at det ikke
altid vil være let for bygherren at forstå, at der er
fejl eller mangler i licitationsgrundlaget eller i be
skrivelser eller tegninger eller arbejdsbetingelser. Ar
kitekten eller ingeniøren, der er bygherrens tillids
mand, vil naturligvis støtte ham i denne opfattelse,
fordi det er arkitekt og ingeniør, der har udarbejdet
det foreliggende materiale, og derfor må det tilrådes,
at man i hvert fald altid, om fornødent uofficielt, op
tager en drøftelse med bygherren og dennes tillids-
mænd, før man vedtager forbehold eller krav. Det er
god rationalisering at bringe vanskeligheder ud af
verden forud for licitationen. Man må erindre, at der
som hovedregel aldrig kommer noget godt ud af stri
digheder vedrørende en række detailspørgsmål. Og
stridigheder, der først opstår på selve licitationstids
punktet, kunne i langt de fleste tilfælde have været
afværget på forhånd. Den officielle licitationsafhol
delse er ikke tidspunktet til stridigheders afgørelse.
Det må derfor observeres, at samtlige parter har in
teresse i at få vanskeligheder bragt af vejen i ordentlig
tid.
Forbehold
kan vedtages ved et forhåndsmøde, som
netop er omtalt. Det gælder atter her, at man må
erindre, at selv om afholdelsen af en licitation formelt
er forberedelsen til indgåelsen af en kontrakt og ikke
ret meget mere, så er det dog en regel, det er værd
at efterleve i praksis, at forbehold bør drøftes med
bygherren. Det er jo muligt, at det punkt, forbeholdet
tager sigte mod, kan udjævnes på forhånd. Bygherren
er kunde, så snart kontrakten er underskrevet, og som
hovedregel vil han både forstå og respektere, hvis
organisationen viser ham tillid på forhånd, f. eks. ved
netop at drøfte forbeholdene. Det er klart, at det er en
stor opgave for organisationslederen eller den mand,
der forestår licitationen fra mesterside, at gennemføre
både at skabe et fornuftigt forhold til kollegerne og
tillige at bibringe bygherren og dennes tillidsmænd
forståelsen af, at man ikke vil andet end bringe klar
hed til veje og søge overholdt almindelige regler og
praksis, men kan det ikke være andet, så må forbehold
tages, som mestrene vil, idet det til syvende og sidst
er mestrene, hvis pengepung det drejer sig om. Byg
herren har jo haft mulighed for at sikre sine økono
miske interesser i forvejen, og han burde i virkelig
heden altid være forpligtet til selv at forelægge licita
tionsmaterialet lang tid forud for licitationsdagen for
de interesserede mestre og disses organisationer for
at have det privilegium at udbyde et arbejde i licita
tion. Der er nemlig tale om et privilegium, og byg
herren der ofte forvalter offentlige midler, har efter
min opfattelse også grund til at erindre sig, at der
for hans skyld voldes en mængde unødigt besvær i
form af udregning af bud o.s.v. o.s.v. Det er et
privilegium at få 20 forskellige bud at vælge imellem,
når man kun skal bruge én snedkermester til at
udføre arbejdet.
Visse forbehold skal anmeldes. Efter monopolloven
skal en aftale eller vedtagelse, der vil kunne udøve
en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsæt
nings- eller transportforhold indenfor det lokale mar
kedsområde eller i hele landet anmeldes til monopol
tilsynet inden 8 dage efter indgåelsen. Bedømmelsen
af, hvorvidt forbeholdet, aftalen eller vedtagelsen er
anmeldelsespligtig må herefter bero på en konkret
vurdering af aftalens indhold og formulering. Mono
865