138 / 302
131
Sider gjentagen Anmodning havde paataget sig at be
sørge Udgivelsen. Han vilde have Samlingen betragtet
som det første Tillæg til Weyses Koralbog. »Kommer
der andre Melodier frem, der enten i musikalsk Hen
seende ere renere eller som inderligere sammensmelte
rned Salmernes Ord og give dem Vinger, saa de leve i
Folkemunde, da ville disse finde deres Plads i et an
det Tillæg, hvad enten det falder i min eller en anden
Musikers Lod at besørge et saadant.«
Men han kunde sige, hvad han vilde. Faktum
var, at han stod frem med Weyses Koralbog i den ene
Haand og Tillægget i den anden. Og nu kunde man
spørge, hvem der var Weyse værst: den, der skaltede
og valtede med Koralbogen efter Godtbeiindende eller
den, der gav den et Tillæg a f Vartovsange. I »Uge
skrift for den evangeliske Kirke i Danmark« (Nr.
30
,
3
. Ju li
1857
) fremkom en ugunstig Kritik, hvis mindste
Anke var den, at man stødte paa Melodier som »Hr.
Zinclar drog over salten Hav«, »Svend Vonved« og
lignende; det udtaltes, at Rung havde gjort Berggreens
Salmeværk en større Tjeneste end han havde vist
Grundtvigianerne, da Værkets udmærkede Sider traadte
endnu stærkere frem ved Belysning af Tillægget. Der
imod saae »Dansk Kirketidende« (Nr.
38
,
1857
) Sagen
fra en anden Side og udtalte sig med stor Varme og
Anerkjendelse. Rung gik ogsaa trøstig videre og kom
ponerede i de nærmest følgende Aar flere af sine hed
ste Salmer.
Medens Tidsbølgerne slog hen over Weyses Koral
bog, naaede den kun til Benyttelse i Frue Kirke og
Slotskirken og enkelte Steder udenfor Ivjøbenhavn; den
9*