143 / 302
136
Men hver Mand fryder sig
Saa meget prydelig,
Liflig jub ilerer,
Prægtig trium ferer,
H er klinger Sang den søde,
Musica uden Møde,
Sym phoni staar og bi,
Falala, Falala, Falala!«
Det er første Vers a f en lang V ise, som an
tages at være fra Slutningen a f det
16
. eller Begyndel
sen a f det
17
. Aarhundrede og som Herlovianerne be
nyttede, naar de, som alle Skoledisciple efter Tidens
Skik, opvartede ved Bryllupper1). Den gik, som man
nutildags vilde sige, paa Melodien: »Viver lieto voglio«
a f den berømmelige Gastoldi da Caravaggio, der var
Kapelmester ved den hertugelige Kirke i Mantua og i
1591
udgav en Samling »Balletter« for
5
Stemmer, der
iblandt denne2). Den naaede altsaa hurtig til Næstved-
egnen, men den tog ogsaa med Storm trindt omkring
i Europa. I Tyskland gjorde man den til en Salme.
At der var godt at være i Danmark for Madrigal
erne, især naar de faldt i det muntre, vidste man
Besked om i Italien.
Den store Madrigal-Kom iker
Orazio Vecchi tilegnede Christian IV en Samling:
»Sienas Aftenfester« eller »de forskjellige Luner« (
1604
).
Vecchi havde dog en Mistanke om, at Sangene kunde
stille vel store Fordringer til selve Kongens Kapel,
men han kjendte Kongens Instrumentist Melchior Borcli-
grevinck fra Venedig og følte sig overbevist om, at det
l) R. Nyerup: Udvalg af danske Viser. 2. Del. 1821.
■) »Fra Cæ ciliaforeningen«: Sam ling af æ ldre Musik, udgivet af
S. A. E. Hagen og G. St. Bricka.