141 / 302
134
kræftedes ved assisterendes Underskrifter. Fo r et Kon
tingent a f
2
Rd. aarlig aabnedes der Adgang til samt
lige Koncerter — mindst to 0111 Aaret — for Medlemmer,
der ikke deltog i Musikudøvelsen, men de havde ikke
Ret til Indflydelse paa Foreningens Anliggender, der
forbeholdtes de syngende. Disses Antal var nu steget
til omtrent
40
. Formaalet skulde være: »at udbrede
Kjendskab til den ældre italienske Musik«.
Kirkemusiken var altsaa ikke længere det udeluk
kende Formaal, men Italiens ældre Musik i Alminde
lighed baade kirkelig og verdslig. Dog vedblev Hoved
vægten i den nu begyndende Periode at ligge paa
Kirkemusiken, hvilket det store Antal Kirkekoncerter
viser, og ved de andre fulgtes det strax angivne Princip,
saa at Kirkemusik, selv om den ikke udfyldte en bel
Afdeling, dog hørte med. Den verdslige Musik tænktes
i Begyndelsen indskrænket til »Kammermusik« med
Udelukkelse a f Operamusik. Den bestod især a f Can
zonetter og hvad der sluttede sig dertil, og a f Madri
galer. Man hørte Canzonetter a f Alessandro Scarlatti1)
Pergoleses skjønne Siciliano »Tre giorni son che Nina«,
der blev et Yndlingsnummer, foredraget a f Intendant
Peter Nielsen, hvis bløde og smukke Tenorstemme un
der Krigen
48
, da han var ansat som Regnskabsfører
ved fjerde Reservebataillon, havde glædet saa mangen
Atten i Officerernes Kredse. Hvor nye Canzonetterne
vare for Publikum, tilhørte de dog den Musik, hvori
vi leve, men Madrigalerne førte ind i en fremmed
Verden.
x) Rung udgav C anzonetter i »Música scelta de’ antichi m aéstri
Italiani, publicata dalla societå Cecilia« (Nr. 1—3).