![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0235.jpg)
FREGATTERNE
221
46 Kanon-Fregatter. Ved det kgl. Reskript af 1. September 1815 var det
bestemt, at Flaadens store Fregatter skulde føre 14 Kanoner i Laget og alt-
saa være 1. Rangs Fregatter. Straks efter Modtagelsen af dette Reskript be
ordrede Kollegiet Fabrikmester
SCHIFTER
til at forfærdige Tegningen til en
saadan Fregat og paalagde ham ikke anden Indskrænkning i Udførelsen, end
at Skibet For og Agter skulde gives samme Defensión som de sidstbyggede Hoh-
lenbergske Fregatter.
Det var den første større Konstruktion, som den unge Fabrikmester
skulde præstere, og det var derfor naturligt, at han anvendte alle sine Evner
for at yde det bedst mulige. Uden at være tvunget til at følge nogen tid
ligere Konstruktion, valgte han frivilligt den af Fabrikmester
STIBOLT
i 1789
konstruerede 40 Kanons Fregat
Havfruen
som Forbillede uden dog at kunne
følge den i det enkelte, da den kun havde haft 13 Kanoner i Laget, medens
der her var fordret 14, hvilket ingen dansk Fregat før havde haft. Den ny
Konstruktion maatte derfor gives noget større Dimensioner, saaledes at
disse blev:*
Lgd.
Br.
Dybg.
Depl. i Ts.
„Havfruen“
144'
37'6"
15'H1/»"
1304
Ny Konstruktion .. 148'
36'9"
16'7"
1347
sidstnævnte med Proviant for 13 Uger,
Middelportens Højde over VL. var 6'3“, saaledes som den i den danske
og franske Marine ansaas for mest passende og almindeligst antagne.
Underskibet.
Ved
Middelspantets
Dannelse under Vandlinien fulgtes det
af
HOHLENBERG
indførte Princip med den saakaldte rejsende eller skarpe
Bundstok, uagtet det endnu ikke var almindeligt antaget blandt Europas Kon
struktører, ja endog fandt mange Modstandere.
Derimod fulgte
SCHIFTER
i franske og hollandske Konstruktørers Spor,
samt efter hvad Admiral af
CHAPMANN
i sit seneste Værk om Konstruk
tionen havde angivet, ved at lægge Middelspantet noget forligere, dels for
at give Agterskibet bedre Beløb, dels for at bringe Deplacementets Gravi
téis Center forligere og give den mest betyngede Del af Skibet større Bæring.
I det hele taget gjorde han, efter franske Forbilleder, Forskibet fyldigere end
hidtil havde været Skik i de danske Konstruktioner, hvorved han forventede
at faa ligesaa fortræffelige Skibe, som de franske havde Ord for at være.
Overskibet.
Begrundet paa Erfaringerne fra de Hohlenbergske Fregatter,
hvis Spejl var saa indsnævret, at det ikke tillod en bekvem Betjening af det
der anbragte Skyts, gjorde
SCHIFTER
Spejlet paa sin Fregat
472
' bredere,