230
SKIBSMATERIELLET 1814—48
Fregatter som Amerikanernes; men man fandt snart denne Fremgangsmaade
for kostbar og søgte derfor at skaffe dem til Veje paa anden Maade,
Udviklingen gik paa det Tidspunkt i Retning af at forstærke Linieskibene,
og da de mindre af disse derved blev uskikket til at optræde sammen med
de store, besluttedes det at afsløjfe Overskibet paa de mindre Skibe og paa
saadanne, hvis Overskib var blevet medtaget i Kampen, men hvis Underskib
var i god Stand, hvorved fremkom den Skibstype som
HOHLENBERG
i 1803
havde kaldt
den dobbelte Fregat.
Denne Fremgangsmaade tog navnlig Fart
fra Begyndelsen af 1830'erne, da man gik over til Egalisationsprincippet for
Skytsets Vedkommende, og blev udført efter en saadan Maalestok i den en
gelske og franske Marine, at disse Skibe fik deres egen Betegnelse,
Race-
Skibene.
Denne Udvikling foranledigede Kollegiet til, under 19, November 1842, at
beordre Konstruktions-Kommissionen til at underkaste det Spørgsmaal en om
hyggelig og omfattende Drøftelse: „om det ikke vilde være hensigtsmæssigt
hos
os;
saaledes som Tilfældet er i andre Mariner, at afsløjfe de ældre Skibe,
der behøve udstrakt Reparation ovenom, nemlig Linieskibe til Fregatter og
Fregatter til Corvetter", idet Kollegiet særligt tænkte paa Linieskibet
Danmark
og Fregatterne
Nymphen
og
Fylla.
Kommissionen var ikke gunstigt stemt for denne Forholdsregel og udtalte
om Spørgsmaalet i Almindelighed, at har man et Skib, som er et godt Krigs-,
Sejl- og Søskib, er der al Grund til at antage, at disse Egenskaber ved Af-
sløjfningen forrykkes i deres Forhold til hverandre. At den militære Styrke
formindskes, er sikkert; at Sejlskibsevnerne forøges, er problematisk, og at
Søskibsevnerne formindskes, er sandsynligt. I det gode Sejl- og Søskib, som
her er forudsat, er der nemlig al Grund til at antage, at den forøgede Stiv
hed, som naturligvis vil fremkomme ved Afsløjfningen, vil gøre Skibet saa
uroligt, at det i almindelig svær Sø ved sine slingrende Bevægelser vil for
mindske den større Hastighed, som det lettere og mindre modstandsbydende
Skrog i smult Vande vil opnaa gennem Vandet,
Angaaende det konkrete Spørgsmaal, Linieskibet
D anm ark
og Fregatterne
Nymphen
og
Fyllas
Afsløjfning, mente Kommissionen, at det set fra et økono
misk Standpunkt ikke kunde betale sig; for Linieskibets Vedkommende vilde
det blive særligt kostbart, da Forskibet maatte lukkes og Jernforboltningen
ombyttes med Kobberforboltning; man maatte hellere anvende det til Afsløjf
ningen nødvendige Beløb til Bygning af en ny Fregat, hvoraf man med større
Sikkerhed kunde forvente Varighed og Nutidens Fordringer opfyldte, end af
det afsløjfede Linieskib, De afsløjfede Fregatter vilde blive altfor kostbare i