265 / 323
248
SKIBSMATERIELLET 1814—48
sættes, da han agtede i Jun i M aaned at sende Fab rikm esteren til England for
at gøre sig bekend t med de F rem skridt, som Dampskibsbygningen havde gjort,
og at det mulig vilde væ re hensigtsmæssigt a t anskaffe et til F laadens Tjeneste
passende Dampskib dér.
Den
17.
Marts
1840
re sk rib ered e Kongen (se næ rm ere
S. 149)
at Flaaden
m aatte forøges med 2 eller flere uarm erede Dampskibe.
I Juni 1840 afrejste Fabrikmesteren til England for at studere Dampskibs-
spørgsmaalet; hans Instruks lød paa at indhente Oplysninger om Bekostningen
af et større Skib paa indtil 200 HK, hvortil Kollegiet nu efter Erfaringer fra
Udlandet mente at maatte gaa til, og af et mindre Skib paa 90 HK, der ikke
maatte stikke mere end 6 danske Fod for at kunne passere Bøgestrømmen
og dog have saa megen Sødygtighed, at det kunde passere Køgebugt i en
torebet Mærssejlskuling af SØ, For dette Skibs Vedkommende skulde han til
lige undersøge, om det ikke vilde være fordelagtigere at bygge det af Jern,
da saadanne Skibe skulde være mere fladgaaende.
Fabrikmesterens Udtalelser gik ud paa, at det ikke kunde betale sig at
bygge Skibet hjemme og købe Maskineriet i England, da Fabrikanterne af
dette fordrede Skibet til England for at faa Maskinen indsat og anbefalede der
for at købe saavel Skib somMaskine dér; for det mindre Skibs Vedkommende
anbefalede han at bygge det af Jern, da et saadant kunde gives større Fart,
end om det var bygget af Træ.
Paa Grundlag af Fabrikmesterens Rapport og henset til Udgifterne ind
stillede Kollegiet til Kongen, „at der anskaffes et Skib af Træ paa 90 HK,
og skal der anskaffes et af Jern foreslaas det at blive af samme Størrelse“;
men under 3. December 1840 resolverede Kongen, at der ingen Grund var til
at afvige fra den eengang tagne Bestemmelse at bygge et stort Skib, men at
han desuden ønskede, at der skulde bygges et lille Skib paa 90 HK af Jern,
indrettet som Kongeyacht. Pengene til disse Dampskibes Anskaffelse skulde
udredes ekstraordinært af Finanserne.
Paa Grundlag heraf afsluttede Fabrikmesteren Kontrakter om Bygningen
af de to Skibe, det ene af Jern, som fik Navnet
Æ g ir
og det andet af Træ,
Hekla,
som ankom til Danmark henholdsvis 1841 og 1842.
Kollegiet havde imidlertid paa Fornemmelsen, at det var Kongens Hen
sigt at anskaffe flere Dampskibe og frygtede for, at Anskaffelsen af disse
skulde komme til at forhindre Fuldførelsen af Sejlskibs-Flaadeprogrammet;
thi vel var de to ovenfor nævnte Dampskibe erhvervede ved ekstraordinære
Bevillinger, men Marinen havde alligevel maattet punge ud med en ret klæk
kelig Sum, som Skibene vare bievne dyrere end oprindeligt beregnet. For at