264 / 323
HJULDAMPSKIBENE
247
i Udlandet; men havde der fra Kollegiets Side væ ret Iver for at faa Sagen
fremmet, v a r Svaret sikkert ogsaa kommet før.
Fab rikm esterens Udtalelser gik i Hovedsagen ud paa:
Til Brug for den store Flaade vilde et Dampskib paa 160 HK være til
strækkeligt, idet et saadant vilde være i Stand til at bugsere et 74-Kanonskib
Drogden ud, hvilket var den væsentligste Nytte, man kunde have af Damp
skibet i Krigs- og Fredstid; det vilde være i Stand til at følge en Eskadre
i Nord- og Østersøen, naar det kunde blive tilstrækkeligt armeret til at
forsvare sig mod mindre Krigsskibe og Rofartøjer, og være meget nær lige
med de engelske og franske Dampskibe; men han fraraadede Anskaffelsen af
de større Dampskibe for Tiden paa Grund af deres Kostbarhed.
For de mindre Dampskibe, der skulde følge Roflotillen, vilde indtil 90 HK
være tilstrækkelig, og saadanne Skibe vilde kunne føre en Armering paa 6 Stkr.
24
få
Caronader eller lignende Skyts,
Til Slut erk læ rede Fabrikm esteren, at han vilde væ re i Stand til at bygge
Dampskibe af en hvilken som helst Størrelse, som han var sikker paa skulde
komme til at passe til Fuldkommenhed.
Paa Grundlag af disse Udtalelser foreslog Kollegiet den 30. Maj 1839,
under Hensyn til de økonomiske Forhold, at der blev bygget to mindre Damp
skibe, som ved Siden af deres Bestemmelse for Roflotillen kunde bruges sam
lede til at bugsere et Linieskib i smult Vand med samme Virkning, som kunde
ventes af et Dampskib med 160 HK.
Med Hensyn til Bygningen af Skibene maatte Maskineriet til begge Ski
bene bestilles i England, men for Skrogenes Vedkommende kunde man enten
lade begge bygge her eller det ene i England.
Men under. 12, Juni s, A. reskriberede Kong Frederik VI Kollegiet: „Af
mange Grunde maatte Vi foretrække, at et stort Dampskib af 160 HK bygges
til den store Flaade; thi omend et sligt Skib, som anført, koster betydeligt
mere end et mindre Dampskib paa 90 HK, saa er det ogsaa til mere Gavn
for Vor Flaade ved enhver Lejlighed.“
Til Skibets Anskaffelse maatte der tages Forskud af Rentefonden, men de
skulde tilbagebetales af de ordinære Fonds efter Kassens Lejlighed,
Skibet skulde bygges af Fabrikmesteren, men Maskineriet bestilles i Eng
land.
D erpaa udviklede Sagen sig saaledes:
Paa Holmens Arbejdsplan for Aaret 1840 opførtes „Paabegyndelsen af et
Dampskib“; men inden denne kom til Udførelse, havde Tronskiftet fundet Sted,
og Kong Christian VIII resolverede, at Bygningen af Dampskibet skulde ud