41 / 660
ROSING.
85
svarede den betagne Kunstner. Endelig kom den hellige Søn
dagaften, da en lille Kreds af Udvalgte samledes for at høre
det nye Evangelium. Der var Hans Christian og Anders Sandøe
Ørsted, Sophie Ørsted og Christiane Heger, Kamma Rahbek og
CarlHeger og gamle Oehlenschlager — „Forfatterens Forfatter“,
som han den Aften med Stolthed kaldte sig. Rosing lagde i
sin Oplæsning hele den Ild og Begeistring, som Digtet havde
tændt hos ham, og den fængede hos Tilhørerne. Christiane
kyssede og omfavnede ham til Tak og græd senere, da hun
var bleven alene, Glædens og Henrykkelsens Taarer.
Carl
Heger spurgte Rosing: „Skal nogen anden Dødelig spille Hakon
end Du?“ og Rosing mente nei — han havde her fundet den
Opgave, han saalænge havde drømt om, og han havde en sikker
Følelse af, at Digteren just havde havt hans Personlighed for
Øie, da han skildrede sin nordiske Helt. Senere har Oehlen
schlager stadfæstet, at „uden Rosing var Hakon Jarl neppe
bleven til“ , idet Skikkelsen har faaet Kjød og Blod af „hans
hele dramatisk-poetiske Figur, samlet af utallige spredte Remi
niscenser.“
Nogle Maaneder efter blev „Hakon Jarl“ antaget til
Opførelse, men Bestyrelsen forhastede sig ikke med at bringe
Tragedien paa Scenen. For Rosing kom Udsættelsen ikke ube-
leiligt, hvor heftig hans Higen end var efter at komme til at
udføre den store kunstneriske Daad. „Han har neppe Andet i
Hovedet end Hakon Jarl, og jeg troer, han tager sin Død, ifald
det ikke kommer paa Theatret,“ skrev Christiane Heger til sin
Fæstemand kort efter Oplæsningen. Men Sygdommen tvang
Rosing til Taalmodighed, ja bragte ham endog saa vidt, at han
satte sit Haab til Forhalingen af Stykkets Opførelse i Forvent
ning om at skulle gjenvinde sin Førlighed. Men denne For
ventning skuffedes paa det Bittreste. Da „Hakon Jarl“ omsider
naaede frem paa Scenen ved Fødselsdagsforestillingen 1808, var
Rosings Tilstand saa haabløs, at han istedenfor at spille den
kjæmpestærke Hladejarl maatte overveie, om han endnu engang
kunde vise sig paa Brædderne for at sige Publikum et ialfald
foreløbigt Farvel. Ved Førsteopførelsen af „Hakon Jarl“ (med
Frydendahl i Titelrollen) var han dog forsaavidt medvirkende,
som han efter Stykket fremsagde Oehlenschlagers Epilog „Bragi“ ,
3*