DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

hvorom Christiane Heger skriver til Digteren: „Da han kom

ind som Bragi, blev han modtagen med saadan Klap og Raab,

at han tre Gange maatte holde inde, inden han tik Tilladelse-

at tale. Han var deilig og saae sund ud, skjøndt han i en Stue

er en Lazarus. Abildgaard havde gjort Tegning til Dragten,

og den var skjøn. Du kan vide, hvordan han sagde den, uden

at det siges. Alle vare tilfredse og beundrede hans Kunst. Hans

Glæde over denne Epilog er ubeskrivelig; thi foruden at den i

og for sig selv henrykkede ham, var den ham til særdeles stor

Fordel, da han nu paa Lørdag skal have sin Trediveaars

Benefice, som vil blive ham betydelig bedre, end han uden

denne Fornyelse i Publikums Erindring kunde haabet.“ Den

nævnte Benefice- og Afskedsforestilling fandt Sted under den

største Deltagelse fra Publikums Side. Det saae, at Rosing kun

ved den yderste Villiesanspændelse kunde bekjæmpe sine legem

lige Lidelser, men det saae tillige hans Sjælshøilied endnu engang

udfolde sig med hele sin betagende Magt under Udførelsen af

hans lille Rolle som Faderen i d’Alayracs Syngestykke „Alexis“ ,

hvor han spillede sammen med sin Datter Emilie, og hvor

Korrespondancen mellem de To derfor fik en ganske egen per

sonlig Vederheftighed, som i endnu høiere Grad end ellers paa

trykte Kunstens Værk Naturens Stempel.

Endnu havde dog hverken Rosing selv eller hans Venner

helt opgivet Haabet om hans Gjenoptræden. Han følte sig

levende tilskyndet til at spille Harald Blaatand i „Palnatoke“ ,

og Oehlenschlager skrev til ham, at han havde den Forpligtelse

at blive rask for at spille i de nordiske Tragedier. Men mere

og mere svandt Udsigten hertil. Da Theatret den 5. December

1812 paany tilstod ham en Benefice, indskrænkede hans egen

Medvirkning sig til Fremsigelsen af en Prolog, som han hen

vendte til Publikum siddende i en Lænestol, som han var bleven

baaren ind i før Tæppets Opgang. Efter Prologens Slutning bar

hans Kunstfæller ham ud af Scenen under uendelige Bifalds-

tilkj endegivelser fra Tilskuerpladsen. Sidste Gang optraadte

Michael Rosing tre Aar efter, den 4. November 1815. Han

fremsagde Audens ved de tidligere Opførelser udeladte Rolle i

„Hakon Jarl“, om hvis store Vanskelighed han havde yttret sig

strax ved sit første Bekjendtskab med Tragedien; hans værk