143 / 392
136
Hjemme og ude
hvor der udskænkedes ypperligt 01 fra Fadet, og hvor
man samtalte en Times Tid eller mer.
I Kunstner- og
Forfatterverdenen var det Tonen, at man omgikkes uden at
vise personlig Nysgerrighed, kun optaget af Formaal, Kunst-
spørgsmaal, Tanker og Teorier. Man kunde have kendt en
Mand i flere Aar uden at vide, om han var gift eller ej.
Man havde Fordelen af et selskabeligt Samliv, der med
førte en Krydsild af Ideer, uden at man behøvede at vise
eller nyde Gæstfrihed. Man beholdt den fulde Raadighed
over sin Tid som over sine Penge.
I Hjemmene modtoges kun de nærmeste Venner. Til
Paul Heyses Omgangskres hørte den sære og lærde Michael
Bernays, Universitetsprofessor i Literaturhistorie, der havde
gennemført den samme strengt filologiske Metode overfor
den nyere Tids Frembringelser, som saa længe havde været
anvendt overfor de antike. Han havde skrevet en Bog
om den SchlegelskeShakespeare-Oversættelses Vorden paa
Grundlag af Haandskrifterne. Han havde renset Goethes
Werther
for oprindelige, som for senere tilkomne Trykfejl,
ganske som Madvig havde renset Livius for Afskriverfejl.
Han var den lidenskabeligste Goethedyrker, og da han
var udrustet med Hukommelse som en Mnemotekniker,
kunde han fremsige
Egmont
eller
Iphigenie
udenad fra Ende
til anden, ikke at tale om Balladerne eller de mindre Digte.
Han vidste paa en Prik, hvor hver Sætning, man vilde an
føre, stod hos Goethe. Som Literaturhistoriker kunde han
ved sine Forelæsninger paa Universitetet glæde sig ved
stærkt Tilløb.
Religiøst var han anderledes sindet end Heyse. Han
betragtede Daaben efter Heines bekendte Udtryk som Ad
gangskortet til den moderne Kultur, og da han var født
Jøde, havde han ladet sig døbe, en Sag, Heyse i sit stille
Sind ikke agtede ham for. Ved sin grundige Lærdom kunde