138 / 392
Hjemme og ude
131
forsøg. Kærlige Venner bragte det Offer at lægge Alt til
Rette for ham til det femte Forsøg, der lykkedes ham.
Heyse, der var det nærmeste Vidne til disse Rædsler, og
der ikke mere i München havde nogen daglig Omgang af
jævnbyrdig Art, følte sig mere og mere drevet tilbage til sig
selv. Han arbejdede, som man iøvrigt altid bør arbejde, med
Skyklapper for Øjnene, for ikke at adspredes.
Under disse Omstændigheder var det, at min kritiske
Opfattelses Føletraade efter Heyses eget Udtryk naaede ind
til hans Hjerte. Han havde fundet den Kritiker, der i det
Store og Hele forstod ham, og han værgede for sit Væsen
mod det Krav til Ufølsomhed, jeg i min Afsky for det Blød
sødne stillede til ham som Digter.
Han sagde: „Om Mérimée som Digter gælder ikke
Goethes Ord:
Ihm gab ein Gott zu sagen, was er leide.
Den, der er ene med sin Genius, føler det ikke som en
Nedværdigelse at udtale sine Følelser for Mængden.
„Det er sandt, at naar Jean Paul græder med sine Helte
og Heltinder, vender den moderne Læser sig med Uvilje
bort. Men naar Goethe i
Valgslægtskaberne
udbryder:
„Jammervoller brachten kaum jemals in solcher Nähe Lie
bende eine Nacht zu“, saa er vi ham taknemmelige for, at
han lod sig overmande af Følelsen. — Byron var visselig
ikke følevorn, og han har dog fremstilt Haydee ganske
anderledes blødt og ømt end Homer Nausikaa. Hvorfor
skulde Kunstneren give Afkald paa den Tiltrækning, som et
stort Menneskes lidenskabeligt bevægede Sjæleflamme ud
øver paa Blikket!“
9
*