214 / 392
Omflakkende Liv
207
men et Brud paa gammel Vedtægt ved Skandinaviens akade
miske Højskoler.
Til Begrundelse af denne Fremgangsmaade tilstillede det
akademiske Kollegium (der bestod af et Par troesivrige
Teologer, en reaktionær Jurist, et fraværende Medlem, Pro
fessor J. Nicolaysen, og et protesterende Medlem, Professor
O. Rygh) Aviserne en Redegørelse, hvori det hed, at jeg
havde tilladt mig „en meget forargelig Behandling af en af
de vigtigste og vakreste bibelske Fortællinger.“ Jeg havde
kaldt Historien om Isaks Ofring en Legende. — En Snes
Aar derefter betegnede de ortodokse teologiske Professorer
ved Kjøbenhavns Universitet Historien paa samme Maade.
Man overlod mig Studentersamfundets Festsal. Men at
Kollegiet saaledes udespærrede mig fra Kristiania Universitet,
det fremkaldte i Norge en Pressedebat over hele Landet,
som strakte sig over et Par Maaneder.
Redaktør Bætzmann efterviste i værdige og rolige Ar
tikler det Usømmelige i Kollegiets Holdning, der udenfor Lan
dets Grænser vilde blive taget til Udgangspunkt for „en alt
andet end smigrende Dom over de aandelige og videnskabe
lige Tilstande i den norske Hovedstad“ — en Spaadom, der
gik i Opfyldelse, thi den tyske Presse gjorde sig lystig over
Sagen og formodede, Autoriteterne i Kristiania i mig saa
den skinbarlige Djævel, fordi jeg ikke betragtede Første
Mosebog som paalidelig Historie.
Bergens Tidende
var mig ligesom det norske
Dagbladet
gunstigt sindet. Det havde (7. December) en Artikel fra
Kristiania, hvori det hed:
„Vor største Mærkværdighed i disse Dage er Dr. Brandes.
Han er nu et stadigt Samtaleæmne, og han har nu ogsaa
ved det akademiske Kollegiums uventede Bistand opnaaet
at blive en særdeles populær Mand i en Fart. Man vidste
før ikke andet, end at en ved det danske Universitet kreeret