216 / 392
Omflakkende Liv
209
ser, Norges ypperste Mænd, som tog Del i Drøftelsen, og
naar man iagttager, hvor de dengang holdt og hvorledes de
tænkte, synes det unegteligt, som om mit Komme ikke var
helt overflødigt.
Jonas Lie advarede paa det mest indtrængende mod at
ligestille Fritænkere med Kristne. Han anførte Brokker af
Mænd som Taine, Feuerbach og Darwin for at godtgøre,
hvilken Forvorpenhed de udbredte. Taine f. Eks. havde
sagt, at Dyd og Last „var Produkter som Sukker og Vitriol“.
Jonas Lie forstod da endnu ikke, at dette, som Eftersæt
ningen viste, blot betydede: Enhver sammensat Størrelse be-
staar af simplere Elementer, hvoraf den afhænger. — Kort
sagt: Konsekvensen af Fritænkeri var efter hans Mening
Barnemord og Drab paa Laksebønder.
Da Konsistoriums Lysrædsel ikke desmindre havde sat
ondt Blod, fik jeg halvfjerde Hundrede Tilhørere og, efter
hvad Aviserne skrev, et Bifald som før mig kun Bjørnson.
Mellem Tilhørerne var Storthingspræsident Sverdrup med
Familie og hvad der var af opvakt Ungdom i Kristiania.
Man strømmede til Hotellet for at besøge mig, og jeg
var neppe ene et Øjeblik fra Morgen til Aften. Kunstner
foreningen gjorde et Gilde for mig, hvor der udbragtes talrige
Skaaler til min Ære, og Studentersamfundet indbød til en
Sexa for mig, som atter gav Anledning til en Pressestrid.
Professor Ernst Sars tegnede sig øverst paa den fremlagte
Liste, og efter ham Mænd blandt Universitetslærerne, der
havde taget sig hjerteligt, næsten broderligt af mig som
Ægyptologen Jens Lieblein og Literaturhistorikeren Olaf
Skavlan.
Ved Sexaen besteg Universitets-Stipendiaten W. Dons,
en af mine dengang varmeste Tilhængere, (som nogle Aar
derefter gik over til den romerske Katolicisme) Talerstolen
og holdt en Festtale, hvis Udgangspunkt var dette, at siden
Georg
Brandes: Levned. II.
14