223 / 392
216
Omflakkende Liv
leveringer. Da ved et Tilfælde netop da Jules Simon var
Førsteminister i Frankrig og Lord Beaconsfield Førstemini
ster i England — begge af jødisk Æt — lod der sig fable
en Del om det truende jødiske Verdensherredømme og den
Fare, hvori Kristenheden befandt sig, nu da jeg uværdige
— som desværre var langt fra Ministerstillingen — ogsaa
var kommet til. Biskop Heuch blev jo ikke den eneste
Teolog, der tillagde mig
Kristushad,
men han var den
første. Intet skulde ogsaa synes at ligge naturligere for en
Præstemand overfor en Fritænker. Alligevel tilstaar jeg,
det altid har forekommet mig forbausende, at saadan en
norsk Grosserersøn fra Kragerø, der jævnt avancerende op-
naaede først Ornatets Silkemave, saa dets Fløjelsdito, end
ikke et Øjeblik kom i Tvivl, om ikke jeg — trods alle
mine Ufuldkommenheder, som han jo kendte bedre end
nogen — fysisk og aandeligt var nærmere i Slægt med
Jesus end han.
Interessant og betegnende i Flyveskriftet var bogstavelig
Intet. Men yderst betegnende var den nordiske Presses
dybt anerkendende, ja begejstrede Holdning. Topsøe be
brejdede saaledes den danske Gejstlighed, at Den, der øn
skede at se mig tilgavns bekæmpet, var nødsaget til at rette
Blikket mod Norge. Hvorpaa forskellige Gejstlige, deriblandt
Frederik Nielsen, nødtes til selv at drage deres Angrebs
skrifter i Erindring, som ellers var glemte.
8
.
Paa Tilbagevejen holdt jeg endnu et Par Forelæsninger
i Gøteborg, hvor jeg gensaa gamle Venner og Veninder fra
mit Ophold der i 1859, som ikke havde glemt mig, men
modtog mig gæstfrit.
Dér traf jeg personligt Victor Rydberg, hvis
Den sista