224 / 392
Omflakkende Liv
217
Atenaren
ved sin hedenske Holdning havde gjort Indtryk
paa mig, da jeg stod i Attenaarsalderen, og hvis
Bibelens
Lære om Kristus
havde afsat et Gæringsstof i mit Sind og
modarbejdet Kierkegaards Indflydelse i hine første Ung-
domsaar, da jeg stræbte at danne mig en Livsanskuelse.
Han levede i Gøteborg som en Art Plejesøn i det Hed
lundske Hus, forkælet og beundret næsten lige saa meget
for sine Egenheder som for sit Talent. Han var saa pillen
og korrekt, at han, som det fortaltes, tog hjem igen fra et
Middagsselskab, ifald han i Forstuen opdagede, at han ved
en Forglemmelse ikke havde lakerede Støvler paa, og tillige
saa glemsom, at han ikke let kom, ifald man ikke mindede
ham om den modtagne Indbydelse ved at hente ham i Vogn.
Mod mig var han paa dette Tidspunkt yderst gunstigt sindet,
skønt hans danske Oversætter havde gjort, hvad han for-
maaede for at ophidse ham imod mig. Rydberg underholdt
sig længe med mig, hvorvel han havde vanskeligt ved at forstaa
Dansk, spurgte mig lidt bekymret, om jeg ikke tidligere
havde været Materialist, og blev glad beroliget, da jeg for
sikrede ham, at jeg ikke fem Minutter i mit Liv havde været
det. Han udbragte en Aften med Varme min Skaal som
den frie Forsknings Talsmand, der havde mødt Modstand,
fordi han attraaede Aandsfrihed. — Senere lykkedes det Ø re
tudere at fjerne ham fra mig, saa han skyede mig, da jeg
tretten Aar derefter kom næste Gang til Sverig.
9.
Sinkede af en forrygende Snestorm naaede vi til Kjø-
benhavn efter Jul og tog paany ind paa et Hotel, hvor jeg
brugte de tre Maaneder, jeg blev i Danmark, til at udarbejde
min Bog om Kierkegaard, omarbejde mine Afhandlinger om
Winther og Bødtcher, skrive mit andet Essay om Frederik