233 / 392
226
Omflakkende Liv
erklæret, først meget senere, at vi ved et Tilfælde erfarede,
hvem Damen var, uden at jeg dog dermed var i mindste
Maade oplyst om hendes mulige Forhold til Hr. Wolff.
Hvis Brevenes Indhold nu havde syntes at gøre Tryk
ningen til et riskant Foretagende, da vilde rimeligvis Red
aktionen have udsat sig for at fornærme Indsenderen med
det Spørgsmaal om han ogsaa havde Dispositionsretten over
dem — og en Fornærmelse vilde, som Hr. Wolff i sin Er
klæring til
Fædrelandet
tilstaar, et saadant Spørgsmaal have
været; men da der ikke lod sig indse nogensomhelst Grund
til, at Indsenderen skulde ville have Brevene trykte mod
Ejerindens Vilje, blev de antagne, og, da deres Tur kom,
optagne i Tidsskriftet.
Til Slutning kun et Par Ord om mit Forhold til de to
i Sagen inddragne Personligheder, Brevenes Ejerinde og
deres Indsender.
Hvad den første angaar, da har jeg oprigtigt beklaget
det skete Uheld. Jeg har personlig i et Brev til Fru Thom
sen, hvem jeg meget mod mit Ønske er kommet til at for-
aarsage nogle ubehagelige Indtryk, udtalt, hvor ukært det
Skete var mig, og jeg har tillige berørt det Uheldige i, at
at hun ikke direkte havde henvendt sig til mig med sin
Anke, jeg vilde da straks have udtalt en offentlig Beklagelse;
kun med Hr. Ploug havde jeg Intet at skaffe.
Hvad Hr. Løjtnant Wolff angaar, maa jeg tilstaa, at
Modpartens Holdning overfor ham har undret mig meget.
Det forekommer mig lidet ridderligt af Hr. Ploug, der gjorde
et Forsøg paa at fremtvinge Navns Underskrift under Hr.
Wolffs Erklæring, at ville kaste Ansvaret for den mulige
Fare, hvori Hr. Wolffs Stilling ved denne Sag kunde bringes,
over paa mig. Jeg nærer det Haab og det Ønske, at der
ikke for denne Sags Skyld maa vederfares Hr. Wolff nogen
somhelst Ulempe, og forsaavidt der er tænkt paa hans Stilling