238 / 392
Omftakåenée' Liv
231
holde mig i sin Nærhed for jævnlig at kunne underholde
sig
med mig.
Jeg selv vilde føle mig mere tilfreds i Øster-
rig end i Prøjsen.
14.
Medens vi næste Morgen sad ved vor Te i Hotedet.
bragte Kellneren et Visitkort: Dr. Friedrich Uhl, Chef
redaktør for
Wiener Åbendpost
(Regeringens officielle Or
gan).
I Døren viste sig en mod Haarene i Forvirring
afstrøgen Silkehat og straks derefter den, som holdt den i
Haanden. Hatten havde virket saa pudsigt, og den Ind
trædendes Fysiognomi med det uordentligt til Side strøgne
Haar stemte saa morsomt overens med Hatten, at Manden
blev modtaget med et stort Smil. Skønt Leder af en Stats
tidende havde Dr. Uhl noget ved sig, der mindede om den
højtbegavede og uforbederlige Bohémien Giboyer i Augiers
Komedie. Han kom fra Ministeren for at opfordre mig til,
mod et efter nordiske Forhold glimrende Honorar, at levere
Artikler til hans Blad; dets officielle Karakter skulde i
ingensomhelst Henseende paalægge mig Baand. Jeg modtog
Tilbudet med Tak. Dr. Uhl kendte Ungers Planer med
mig og udtalte til Afsked Forvisningen om et snarligt Gen
syn i Wien.
Dagen efter kom Ministeren selv, gjorde et langt Besøg
og viste sig elskværdig. Et ganske bestemt Tilsagn kunde
han ikke give mig; men foreløbig fastslog han følgende: Jeg
blev overordentlig Professor ved Universitetet i Wien, Gage
2500 Gylden, fire Forelæsninger om Ugen. Stillingen skulde
tiltrædes 15. Oktober. Havde jeg Held med mine Fore
læsninger, skulde jeg hurtigt blive forfremmet til ordentlig
Professor. Ferierne var: to Uger Juleferie, tre Uger Paaske-
ferie, tre Maaneder Sommerferie 15. J u li— 15. Oktober.