243 / 392
236
Omflakkende Liv
17.
Der gik næsten fem Aar, før jeg paany erindredes om
den østerrigske Undervisningsminister. Den 30. Oktober
1884 skrev C. von Stremayr, Præsident for den kejserligt
kongelige Højesteret, som Formand for den Wienske Goethe-
forening mig til for at bede mig, under mit tilstundende Op
hold i Wien at holde et Foredrag i Foreningen til Bedste
for Oprettelsen af et Goethe-Monument. Jeg gav mit Til
sagn og holdt Foredraget i Januar. Fra Wien rejste jeg til
Warszawa og derfra hjem.
12. Februar 1885 skrev saa Hr. von Stremayr til mig:
„Jeg kan ikke undlade at gentage min forbindtligste Tak
til Dem for det aandfulde Foredrag, De havde den Godhed
at holde i vor Goetheforening for en udsøgt Kres af Til
hørere. Jeg maa dertil knytte Udtrykket for min Beklagelse
af at De maatte forlade Aftenselskabet hos Lobmeyr [den
bekendte store Industrielle, Skaberen af Bøhmens nye Glas
industri] saa tidligt, at De ikke traadte vor Kres saa nær
og vi Dem saa nær, som vi ønskede.
„Personligt havde jeg endnu en særlig Interesse i at
holde Dem fast, da jeg følte en Trang til at opklare Dem
Dr. Josef Ungers og mit desværre mislykkede Forsøg paa
at kalde Dem til Wieneruniversitetet. Unger var med Liv
og Sjæl traadt i Skranken for Deres Kaldelse, men fandt
ikke Støtte i det filosofiske Fakultet. Man gik saa vidt at
man fraskrev dem den tilstrækkelige Evne til Beherskelse
af det tyske Sprog, en Paastand, De netop nylig paa saa
glimrende Maade har forstaaet at gendrive; og medens jeg
dengang ad diplomatisk Vej indhentede Oplysninger, traadte
først min Ven Unger og derpaa jeg ud af Ministeriet. Dette
Ministerium blev snart ledet ind paa andre Baner og opgav
til vor mest levende Beklagelse uden Videre den skønne
Plan at vinde vor Tidsalders første Literaturhistoriker for