244 / 392
Omflakkende Liv
237
Wien. — Modtag da nu, højstærede Herre, Udtrykket for
den varme Sympati og sande Højagtelse, hvormed jeg er
Deres hengivne
C. von Stremayr
18.
Georges Noufflard, der havde giftet sig med en slank
og skøn Florentinerinde, havde allerede sørget for Værelser
til mig i Florents. Det var en Glæde at gense den dejlige
By i hans Selskab. Den havde, siden jeg saa den, faaet en
ny Prydelse, idet den smukke Kørevej
Viale dei Colli
op
til San Miniato nu førte til den i Anledning af Michelangelos
Firehundredaarsdag 1875 anlagte
Piazzale Michelangiolo
med hans David i Bronce og de fire Dagstider om Sokkelen,
hvorfra Udsigten over Byen og Arnodalen var uforlignelig.
Vi blev gæstfrit modtagne hos Noufflards Svigerfader, Advo
katen Landrini, en fin og statelig Florentiner. De Venskaber
jeg havde stiftet under mit første Ophold i Italien fornegtede
sig ikke under det andet. Giuseppe Saredo viste mig i
Rom det samme uforandrede Sindelagsom Georges Noufflard
i Florents.
Pietro Krohn havde lejet mig en Kvistetage med herlig
Udsigt over Rom, i det Hjørnested, Via San Nicolo da
Tolentino, som han selv beboede. Da det i ingen Hen
seende var os nogen Ulempe flere Gange om Dagen at
stige fem Stokværk i Vejret, var Boligen ideal. Den laa
kun faa Skridt fra det Sted, hvor jeg seks Aar forinden var
bleven plejet af Maria og Filomena; men de fandtes ikke
mere i Huset og Ingen vidste noget om dem. Menigmand
forsvinder sporløst.
Pietro Krohn var en Cicerone uden Mage, altid oprømt
og opvakt, skarpsindig i sin Dom om Mennesker, og en
Kender af Kunst. Han nærede paa én Gang den videst
gaaende Beundring for Renæssancens italienske Kunstnere —