Previous Page  241 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 241 / 392 Next Page
Page Background

234

Omflakkende Liv

16.

Saaledes kunde jeg da ikke lade være at betragte Wien

som mit fremtidige Opholdssted, og uvilkaarligt følte jeg

mine bestandigt opstigende Fremtidsbekymringer beroligede

ved Udsigten til en hæderfuld Virksomhed under nogenledes

betryggede Forhold. Selvfølgelig var Østerrig ikke det

Land, jeg vilde have valgt at virke i, om jeg havde havt

noget Valg; men som Forholdene laa, maatte jeg være det

taknemmelig, siden der alene var en Mand, hvem min Vel­

færd laa paa Hjerte.

Jeg tænkte mig desuden ingenlunde mit Ophold i Wien

som mere end midlertidigt. Det forekom mig utvivlsomt,

at naar jeg havde udfyldt min Plads dér en fem, seks Aar,

maatte de Danske indse Urimeligheden af at de saa letsin­

digt havde vraget en Kraft, der formaaede at gøre sig gæl­

dende andetsteds, og kalde mig tilbage.

Stor var derfor min Skuffelse, da jeg sidst i Maj i Rom

modtog et mægtigt, rekommanderet Brev fra det østerrigske

Undervisningsministerium, og deri kun fandt den lakoniske

Beklagelse af at der i Kassen desværre fattedes den for­

nødne Sum til Oprettelsen af et nyt Professorat.

Det havde man kunnet vide straks; men jeg havde jo

intet Middel til at erfare, hvad der siden min Afrejse var

foregaaet i Wien.

Jeg slog da alle Tanker paa Østerrig ud af mit Hoved

og tog straks den Beslutning, at bosætte mig i Berlin.

Underligt nok var det tomme Spøgeri med min An­

sættelse i Wien ikke dermed til Ende. I November 1878 døde

Tomaschek, og jeg, som da allerede længe havde fæstet Bo

i Berlin, og dér redeligt arbejdede paa Løsningen af den

vanskelige Opgave at ernære mig med min Pen som Essayist,

erfor til min Forundring, at man i Østerrig tænkte paa