291 / 392
284
Indlevelse i Berlin
lertid havde Hartmann erfaret, at jeg var bleven Medarbejder
af det store engelske Ugeskrift
Academy,
og fra det Øjeblik
af, da dette rygtedes i Berlin, blev ikke blot fra hans, men
fra adskillige meget notable Forfatteres Side det venskabelige
Forhold til mig saare indtrængende. Det hændte mig, at
jeg blev indbudt til et stort og yppigt Aftenselskab, fik Fruen
tilbords, skønt jeg ikke var første Gang i Huset, og skønt
jeg var meget langt fra at være den anseligste Gæst, at
Fruen dernæst efter mange Omsvøb og Artigheder fik Talen
ført hen paa, hvor nyttig en Omtale i
Academy
vilde være
for hendes Mands nye Bog, ja det hændte, at efter dette
Fruens venlige Fingerpeg Gemalen selv, som ikke altid lige
nøje huskede den med Fruen aftalte Slagplan, efter Bordet
gav mig en Variation af samme Tema.
Jeg forsøgte overfor Hartmann at komme uden om den
Vanskelighed at skulle rose paa Bestilling, idet jeg en Aften
lovede ham en kortere Notits; men næste Morgen modtog
jeg et Brev fra ham, hvori han fremhævede, at med en
kortere Notits var han ikke tjent; han maatte udbede sig en
omstændelig Artikel. Jeg havde anmodet ham om, dog ikke
at give sin nye Bog en saa lang og afskrækkende Titel, hvi
lende paa det uforstaaelige Fremmedord
Phänomenologie;
jeg maatte smile, da han i samme Brev, hvori han opret
holdt sit Krav paa en længere Artikel, belærte mig om, at
han ikke gik paa Jagt efter Popularitet, ikke valgte sine
Titler med den halvdannede Læser for Øje osv., ret som
var det for min Skyld, jeg havde anmodet ham om at ændre
Bogens Navn. Senere kom han øjensynligt til en bedre
Erkendelse, thi allerede i andet Oplag strøg han af Titlen
det fremmede Ord.
I sit store Værk om Eduard von Hartmanns filosofiske
System tager Dr. Arthur Drews med en vis Ret den frem
ragende Tænker i Forsvar mod det Smædeord
Reklame-