296 / 392
Indlevelse i Berlin
289
Art; men intet af dette var blevet levende Virkelighed i ham.
Da Heller havde god Dømmekraft, maa det antages, at
Prinsen forholdsvis sent er modnet.
Jeg kom til at holde saa meget af Dr. Heller, at jeg
stadigt gik paa Hospitalet og forhørte mig om hans Befin
dende, da han pludseligt blev syg. Det var et Slag for mig,
da jeg en Morgen til Svar paa min Forespørgsel af Syge
plejersken fik Svaret: Dr. Heller døde iaftes. — Saa megen
Forstand og Dannelse, saa megen medfødt Gratie i Væsen
dræbtes i Spiren uden at sætte Frugt eller efterlade sig
Spor andensteds end i nogle Samtidiges Erindring.
20
.
Paa egen Haand gjorde jeg Bekendtskab med en ung
Tænker, der senere blev næsten berømt blot ved den For
bindelse, hvori hans Navn blev sat med et andet større
Navn. En Dag traadte ind til mig en ung Mand med disting
veret Ydre og mørkt tætklippet Haar, der forestillede sig
som
Dr. Paul Rée,
Forfatter af en Bog
Der Ursprung der
moralischen Empfindungen
(1877), som han overbragte.
Bogen var et flittigt og lødigt Arbejde, men indeholdt intet
synderlig Nyt for den, der var inde i de engelske Empiri
keres Skrifter.
Da han havde talt nogen Tid med mig om sine Grund
tanker, sagde h an : Tillader De, at jeg indfører en ung Pige
hos Dem, som er i høj Grad filosofisk begavet og har gjort
alvorlige Studier? — Meget gerne. — Det er en tyveaarig
Russerinde, hendes Navn er Lou von Salomé. Vi har alle
rede i længere Tid gjort Rejser sammen, Men der er én
Ting, jeg maa sige Dem straks; hun er ikke min Elsker
inde. — Deres Meddelelse var overflødig, svarte jeg. Deres
Forhold til den unge Dame er -mig uvedkommende, og jeg
Georg Brandes: Levned.
II.
19