298 / 392
Indlevelse i Berlin
291
hans Elev at have gjort et vist Indtryk paa ham, indtil det
snart korn til Brud dem imellem.
21.
Et af de Huse, hvor jeg straks efter min Ankomst følte
mig bedst tilpas, var den udmærkede Advokat, Justizrath
John Simsons.
John Simson
var en yngre Broder til den berømte
Martin Eduard Simson, Præsident for Nationalforsamlingen
i Frankfurt 1848, senere for den prøjsiske Landdag, og paa
dette Tidspunkt for den i Leipzig oprettede Rigsret. Han
stammede fra Königsberg, var en svær, meget smuk Mand,
med prægtige Øjne og en klog Skaldepande. Han havde et
Hjerte af Guld. Blot det at være i hans Nærhed var be
hageligt. Han bragte sund Sans, uendelig Godmodighed, et
godt Hoveds sikre Skemt med sig. Mest tiltalte dog den
overstrømmende Hjertelighed hos en saa klog Mand. Den
var da heller ikke mulig uden en Grundsum af tiltalende
Naivetet. Tiltrods for at han som Advokat havde gjort et
umaadeligt Antal Forbryderes Bekendtskab og sad inde med
stor og solid Menneskekundskab, kunde han nu og da ud
trykke sig barnligt. Men han var af dem, der gjorde En
glad blot ved at holde af En. Og han var saa indtagende,
fordi han forenede den ligefremmeste Hengivenhed med de
stiveste gammeldags Former. Han brugte uden et Smil i
Tiltale til mig, der var en Snes Aar yngre end han, Ud
tryk, som til Nød kunde været paa deres Plads, henvendte
til en ældgammel eller fyrstelig Beskytter.
Nein, mein ver
ehrter Gönner!
og deslige.
John Simson var en Madkender og Vinkender af Rang,
og det bidrog til det Velbefindende, man følte i hans Ung
karlehjem, at man ingensteds fik saa udsøgte Ting at spise
19*